Entrepreneurial Learning in Education: Preschool as a Take-Off for the Entrepreneurial Self.

Studiets formål er at undersøge, hvilken pædagogisk praksis der understøtter eller hindrer udviklingen af iværksætterkompetencer (entrepreneurial skills) blandt børn i et svensk dagtilbud (preschool). Udover at undersøge selve iværksætterfænomenets karakteristika søger studiet at belyse forskellige forståelser af konceptet for derigennem at blive klogere på stimuleringen af iværksætterkultur i en dagtilbudskontekst. Forfatterne ønsker således at skabe en dybere forståelse af, hvordan man kan udvikle en iværksætterorienteret praksis, da svenske dagtilbud i stigende grad forventes at fremme iværksætterkompetencer hos børn. Ydermere bestræber undersøgelsen sig på at nuancere den samfundsmæssige debat om en tidlig iværksætterfremmende pædagogisk indsats for derved at forholde sig kritisk til, om masseproduktionen af iværksættere er et ønskværdigt eller nødvendigt samfundsmæssigt fremtidsscenarie.

Studiets resultater præsenteres under fire hovedtemaer, som på forskellig vis er knyttede til iværksætterfænomenet. Disse temaer er konstrueret på baggrund af følgende gennemgående tendenser i det samlede datamateriale: (1) løbende refleksion, (2) aktiv deltagelse, (3) meningsfulde læringssituationer og (4) tolerant atmosfære. Under temaet ’løbende refleksion’ viser studiet blandt andet, at pædagogernes beskæftigelse med iværksættertemaet har påvirket deres respektive arbejdsmetoder. Samtidig giver pædagogerne udtryk for, at forløbet i højere grad har motiveret dem til at reflektere kritisk over egen praksis i forskellige læringssituationer. Temaet ’aktiv deltagelse’ indfanger forholdet mellem voksen- og børnestyrede aktiviteter. Studiet viser, at børnestyrede aktiviteter har en positiv indflydelse på udviklingen af børns iværksætterkompetencer. Et andet centralt forhold i børns tilegnelse af iværksætterkompetencer er at skabe ’meningsfulde læringssituationer’. Her viser studiet eksempelvis, at aktiviteter, der primært igangsættes af børns egne viljer og interesser, har en positiv virkning på tilegnelsen af iværksætterorienteret læring. Endelig fremhæver forfatterne temaet ’tolerant atmosfære’, som vurderes at have betydning for både børnenes og pædagogernes daglige trivsel. I forhold til stimuleringen af børnenes iværksætterkompetencer finder studiet, at skabelsen af åbne miljøer med plads til eksperimentelle udfoldelser især synes at påvirke læringsudbyttet i en positiv retning. Slutteligt peger studiet også på en række mindre succesfulde situationer i forhold til stimuleringen af børns iværksætterkompetencer. Dette kan eksemplificeres ved praksisser, som er kendetegnet ved en ureflekteret og rutinepræget pædagogisk indsats.

Studiet tager form som et casestudie med deltagelse af fem pædagoger (preschool teachers) fra et svensk dagtilbud, som alle er kvinder med erhvervserfaring, der spænder fra 13 til 30 år. Deltagerne blev rekrutteret i forlængelse af et kursus, hvor temaet om børns iværksætterkompetencer var i fokus. I løbet af dataindsamlingen blev deltagerne bedt om at besvare et spørgeskema, og efterfølgende blev der gennemført et dybdegående kvalitativt interview med én af de deltagende pædagoger. Interviewet blev suppleret af videooptagelser, som pædagogen løbende blev bedt om at forholde sig til.

Axelsson, K., Hägglund, S. & Sandberg, A. (2015). Entrepreneurial Learning in Education: Preschool as a Take-Off for the Entrepreneurial Self. Journal of Education and Training 2(2), 40-58.