Barnehagen i en brytningstid: Tradisjoner i spill og praksiser under press i den store barnehagen.

Det overordnede formål med afhandlingen er at undersøge, hvordan dagtilbudspraksis influeres af bredere samfundsmæssige strømninger og tendenser. Forfatteren tager afsæt i, at dagtilbudsområdet i de sidste ti år er blevet en central del af velfærdsstaten og derfor er kommet i et stærkt offentligt fokus. I forlængelse heraf søges der i afhandlingen mod at udforske, hvordan den daglige praksis kommer til udtryk i et stort dagtilbud (barnehage), som er opbygget i fire store sektioner med flere afdelinger i hver. Der fokuseres i særlig grad på, hvordan dagtilbuddets praksis vedligeholdes, udfordres og omdannes i relation til ændringerne i det øvrige samfund. De overordnede forskningsspørgsmål er: (1) Hvordan kommer dagtilbuddets indhold og organisation til udtryk i det arbejde, som finder sted i dagtilbuddet og i personalets beskrivelser? (2) Hvordan relaterer disse beskrivelser sig til ændringer i samfundet?

Overordnet viser studiet, hvordan hverdagen i et stort dagtilbud ikke alene formes af samfundets forventninger eller af de fysiske rammer for arbejdet, men tværtimod skabes i en gensidig proces sammen med de lokale diskursive og sociale praksisser, som produceres af personalet i dagtilbuddet. I et bredere perspektiv tjener afhandlingen til at synliggøre, hvordan strømninger i samfundet har indflydelse på hverdagen i dagtilbuddet, gennem både diskursive og sociale praksisser og de fysiske rammer. Afhandlingen peger på, hvordan det undersøgte dagtilbud udfordrer indarbejdede sociale praksisser og arbejdsindhold samt personalets faglige og sociale positioner og relationer til børnene. Studiet viser, hvordan den fysiske udformning af det store dagtilbud symboliserer et brud med dagtilbuddets hjemlige karakter og den traditionelle, omsorgsrelaterede pædagogiske tradition. Det ses her, hvordan det øgede samfundsmæssige fokus på dagtilbud har ført til ændrede forventninger til dagtilbuddet. Analysen indikerer, at det store dagtilbud på denne måde befinder sig i en dialektisk position, som både indebærer kontinuitet og løbende forandringer. Forfatteren konkluderer herudfra, at studiet kan bidrage til at belyse dagtilbudspersonalets position i brydningspunktet mellem samfundets forventninger og personalets forståelser af dagtilbuddets opgaver og formål. Således står dagtilbuddet ved en skillevej, hvor nye interesser og idealer øver pres mod de indarbejdede forståelser, som kommer til udtryk i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet bliver her indvævet i et bredere magtspil, hvor dets position i samfundet er i spil.

Afhandlingens empiriske fundament består af et etnografisk feltarbejde i et stort, nyetableret dagtilbud. Feltarbejdet strækker sig over seks måneder og foregår i en sektion af børnehaven, som rummer tre afdelinger med børn i alderen 3-5 år (i alt 64 børn). Datamaterialet består af observationer, feltnoter og gruppeinterviews med dagtilbudspersonalet. Deltagerne i gruppeinterviewene er fire pædagogiske ledere (pædagoger med ansvar for en børnegruppe eller for det pædagogiske arbejde), fem assistenter og fire medlemmer af den administrative ledelse. Dataanalysen udfolder sig som en kritisk diskursanalyse, hvor både diskursive og sociale praksisser udforskes.

Berge, A. (2015). Barnehagen i en brytningstid: Tradisjoner i spill og praksiser under press i den store barnehagen. PhD avhandling. Universitetet i Stavanger.