Sårbare barn i barnehagen – betydningen av kvalitet.

Forfattere
Brandlistuen, R.E.
Helland, S.S.
Evensen, L.A.
Schjølberg, S.
Tambs, K.
Aase, H.
Wang, M.V.
Kilde
Oslo: Nasjonalt folkehelseinstitutt.
År
2015

Formål

Undersøgelsen søger at afklare forholdet mellem kvalitet i dagtilbud (barnehage) og sårbare børn, utilpassede børn eller børn med sproglige vanskeligheder. Sårbare børn defineres i studiet som børn, der har en neurobiologisk risiko, fx ved at de er født for tidligt, har lav fødselsvægt eller har et vanskeligt temperament i spædbarnsalderen. Et vanskeligt temperament hos barnet kan fx betyde, at barnet græder meget, er vanskeligt at trøste eller kræver meget opmærksomhed. Det er specifikt forholdet mellem børnenes trivsel, tidlig start i institution, lange dage samt strukturel og processuel kvalitet, der søges afklaret.

Resultat

Undersøgelsen viser, at tidlig start i børnehaven ikke ser ud til at have indflydelse på adfærd og sprogudvikling. Derimod ser lange dage i børnehaven ud til at have indflydelse på adfærd og sprogudvikling, særligt for sårbare børn. Desuden er der en sammenhæng mellem stigende kvalitetsmål og sprogudvikling samt adfærd — særligt for sårbare børn. Disse resultater skiller sig ud, når man sammenligner lignende sammenhænge for alle børn. Studiet viser endvidere, at lange dage i institutioner kan have negative konsekvenser for sårbare børn, og at kvaliteten i børnehaven kan være særlig vigtig for sårbare børn. Studiet viser også, at der er sammenhæng mellem kreativ og fysisk leg og sproglig udvikling — særligt for sårbare børn. Undersøgelsen konkluderer, at de relationer, der blev fundet mellem kvalitet og udvikling, er afhængige af barnets dispositioner. Negativ kvalitet i børnehaver kan have negativ indflydelse på børnenes udvikling. God kvalitet ser ud til at forebygge udviklingen af komplikationer. Studiet konkluderer endvidere, at fremtidig forskning bør undersøge lignende sammenhænge for andre grupper af børn.

Design

Studiet anvender dele af data fra et sekundært datamateriale — nemlig fra Den norske mor og barn-undersøgelse (MoBA). Data stammer fra spørgeskemaer til 6871 børns mødre indsamlet over en årrække. Spørgeskemaerne er besvaret af mødre, og samtidig er der hentet information fra børnehaver suppleret med et spørgeskema til den pædagogiske leder eller afdelingsleder. Disse data er analyseret statistisk, efter hvorvidt der er sammenhæng mellem symptomer på sprogvanskeligheder eller adfærd og kvalitet i børnehaven.

Referencer

Brandlistuen, R.E., Helland, S.S., Evensen, L.A., Schjølberg, S., Tambs, K., Aase, H. & Wang, M.V. (2015). Sårbare barn i barnehagen – betydningen av kvalitet. Oslo: Nasjonalt folkehelseinstitutt

Opdragsgiver

Nasjonalt folkehelseinstitutt