Caring for Children in a Welfare State.

Afhandlingen består af fire artikler, hvoraf to indgår i denne rapportering, nemlig artikel to og artikel tre. Formålet med artikel to er at undersøge effekten af en intervention igangsat i Oslo i 1998. Interventionen består i, at børn med anden etnisk baggrund end norsk i to distrikter blev tilbudt fire timers gratis plads dagligt i et dagtilbud. Motivet bag interventionen var at forbedre mulighederne for børn med anden etnisk baggrund ved at give dem bedre chancer for god sprogudvikling og bringe deres familier tættere på lokalmiljøet. Formålet med artikel tre er at undersøge effekten af den norske 1997-reform, hvor man sænkede alderen for skolestart fra syv til seks år. Formålet med reformen var at mindske forskellene i læringsudbytte for børn med forskellige socioøkonomiske baggrunde.

Resultaterne fra artikel to viser, at karaktergennemsnittet for piger gik substantielt op med en hel karakter i interventionsdistrikterne sammenlignet med kontroldistrikterne. Blandt drenge var der ingen signifikante effekter. Resultaterne fra artikel tre viser, at på trods af, at mange af de undersøgte børn kommer fra familier med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, modvirker udvidelsen af et obligatorisk læringstilbud til børn ikke forskelle i læringsresultater mellem børn fra familier med forskellige socioøkonomiske vilkår. Forskerne konkluderer, at resultaterne er robuste, og at årsagerne til de manglende positive effekter af udvidelsen af det pædagogiske læringstilbud kan være, at programmet var meget lidt intensivt og struktureret.

Artikel to: Datamaterialet består af registerdata fra det norske Statistisk Sentralbyrå og Forløpsdatabasen Trygd (FD-trygd). Alle børn fra familier med anden etnisk baggrund end norsk, født i 1992 og bosat i et specifikt distrikt i Oslo, indgår i udvalget. Studiet oplyser ikke, præcis hvor mange børn der er tale om. Artikel tre: Forskerne tager udgangspunkt i den norske 1997-reform, der gjorde det obligatorisk for seksårige børn at starte i skole i et dagtilbudslignende program, der lægger vægt på læring gennem leg. Udvalget består af 111.397 børn, og data er indhentet fra det norske Statistisk Sentralbyrå. Fordi de fleste børn allerede fulgte et førskoletilbud i dagtilbud eller i skolen og dermed ikke oplevede en stor forskel før og efter reformen, estimerer forskerne effekten på den lille gruppe børn, der ikke havde et førskoletilbud før 1997. Effekten af den sænkede skolestartalder måles på børnene, når de går ud af grundskolen, det vil sige ved 15-16-årsalderen.

Drange, N. (2012). Caring for Children in a Welfare State. Ph.d.-afhandling. Universitetet i Stavanger.