Formål
Artiklen undersøger, hvordan barnet fortolkes og konceptualiseres diskursivt i den nye svenske læreplan for daginstitutioner (Lpfö 18). Der fokus særligt på, hvordan barnet ses i sammenhæng med koncepterne læring (herunder undervisning) og omsorg (herunder medfølelse og empati). De fire forskningsspørgsmål er: (1) Hvilke typer børn fremgår af læreplanen? (2) Er det et væsen og/eller et kommende barn? (3) Er det et kompliceret og/eller separeret barn? (4) Er barnet beskrevet som aktivt eller passivt i dets relationer og forstyrrelser?
Resultat
En læreplan er i sig selv et fremtidsbaseret dokument med overordnede mål for barnets fremtid, hvilket afspejles i den svenske daginstitutions læreplansmål om at forberede, fremme og aktivere børn. Men daginstitutionen og skolen er to forskellige institutioner med forskellige opgaver i forhold til barnet, hvorfor de ikke bør sammenlignes. Skolens hovedopgave er at uddanne barnet, mens daginstitutionen har andre opgaver, enten først og fremmest eller ud over barnets uddannelse. Læreplanen for den svenske daginstitution fokuserer på barnets fremtid og på barnet som passiv modtager af kundskaber. Dette syn på børn kan være på bekostning af daginstitutionens omsorgsopgaver for barnet og for synet på barnet som et levende individ her og nu.
Design
Analysen var inddelt i to dele. I første del undersøgte forskerne læreplanen for termer og beskrivelser, der var relateret til, eller synonymt med, læring og pleje på en åben og bred måde. I anden del blev der foretaget en semantisk feltanalyse. Dette er en diskursiv analytisk strategi, der fokuserer på sondringen mellem koncept/modkoncept eller generalitet/singularitet.
Referencer
Billmeyer, J., Pastorek Gripson, M. & Bergnehr, D. (2019). “A Becoming, Humanist Child: An analysis of Learning and Care in the Swedish Curriculum for the Preschool (Lpfö 18)”. Education in the North, 26(1):42-55.
Opdragsgiver
Ikke opgivet