Formål
Tidlig eksponering for lyd kan have langtidsvirkende sundhedsmæssige implikationer, som vi har lille viden om i dag. Aldersspecifik høring, læring af utilstrækkelige håndteringsstrategier og vekslende biologiske stressregulerende responser kan spille en rolle for sundheden på langt sigt. I Sverige går omkring en halv million børn mellem 1 og 5 år i førskolen. Lydeksponeringen i førskolerne er periodevis og uforudsigelig, og niveauerne kan nå 84 dB (indendørs) med et maksimumniveau på 118 dB LAF, mest på grund af børnenes aktiviteter. For at øge den generelle forståelse af konsekvenserne af lyd i førskolen for sundheden beskriver dette studie børns adfærdsmæssige og emotionelle reaktioner på støj og håndteringen af deres daglige lydmiljø fra et førskolelærerperspektiv.
Resultat
82 % af respondenterne mente, at børns adfærd blev påvirket ganske meget eller meget af støj. De mest fremtrædende adfærdsmønstre blev kategoriseret som: blive hørt, blive distraheret, vise negative interne følelser, folkemængde, undvigelse, tilbagetrækning, være udmattet og læring. Den kvantitative analyse bekræftede en association mellem den opfattede støj og støjgener i førskolen og bekræftende rapportering af, hvordan lyd påvirkede børnenes adfærd. Den yngste aldersgruppe rapporterede støjrelateret adfærd sjældnere, og resultaterne indikerer, at børn i alderen 1 til 5 år bliver mindre påvirket af støj end de største børn. Pædagogisk orientering var ikke en signifikant faktor.
Design
Dataindsamlingen bestod af spørgeskemaer, der blev sendt med posten i perioden 2013-2014. 3986 førskolelærere svarede. Indholdsanalysen blev kombineret med en kvalitativ analyse. I den kvalitative analyse blev forklarende faktorer som støjniveau og graden af gene ved støjen, faktorer relateret til førskolen og respondenternes alder analyseret i forhold til det centrale spørgsmål: "Synes du, at støjniveauet i førskolen har en indvirkning på børnenes adfærd?". Analyserne blev udført ved brug af logistisk regression. I grovanalysen blev der kun inkluderet én faktor ad gangen i modellen, mens den endelige justerede model inkluderede alle faktorer på én gang. Sandsynlighedsratetesten blev brugt for at vurdere modellens tilpasningsevne. Et signifikant niveau af p<0,05 blev brugt. Uddannelse (førskolelærerens uddannelse) og køn var en del af inkluderingskriterierne.
Fritekstsvarene blev analyseret i en indholdsanalyse. Derudover blev der brugt en manifestanalyse for at beskrive de synlige og åbenbare aspekter ved svarene.
Referencer
Waye, K. P, Fredriksson, S., Hussain-Alkhateeb, L., Gustafsson, J. & van Kamp, I. (2019). «Preschool teachers’ perspective on how high noise levels at preschool affect children’s behavior». PLoS ONE, 14(3):e0214464.