Barns undring gjennom fortolkning og levd kropp. Hermeneutiske og fenomenologiske hendelser i barnehagen

Afhandlingen har som mål at udvikle en ny forståelse for børns livsverden og børns dannelsesprocesser i børnehaven. Afhandlingen belyser barnets eksistens som en homo admirans (det undrende barn) og homo interpretans (det fortolkende barn) og er baseret på et hermeneutisk-fænomenologisk studie, der lægger vægt på børns levede erfaringer. Ved at fremhæve børns undren og fortolkning som overordnede livsudtryk og manifestationer af livet og som betydningsfulde i deres dannelsesprocesser stiller afhandlingen spørgsmålet: På hvilke måder viser undren og fortolkning sig som barnligt fænomen i børnehaven? Afhandlingens teoretiske ramme er hentet fra filosofien, mere præcist Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik og Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi. 

Studiets vigtigste empiriske fund er, at børns undren og fortolkning viser sig som en særegen barnlig ekspressiv dialogisk måde at være i verden på, som en sammenfletning af venskabelige samtaler, fortællinger, leg, fest, poetik og kropslige udtryk, "sprog", der overlapper hinanden og ofte er samtidige. Opsummeret viser fænomenet sig som legemliggjort kommunikation om verden, en fortolkningspraksis, hvor verden gives mening.

De empiriske data er baseret på levet observation (inklusive video-observation, lydoptagelser og fotografi) i en børnehave i to børnegrupper, hver med børn i alderen tre til seks år, i en periode på seks måneder.

Amundsen, H. M. (2018). ”Barns undring gjennom fortolkning og levd kropp. Hermeneutiske og fenomenologiske hendelser i barnehagen”. Akademisk avhandling. NTNU.