’Children’s clans’; social organisation and interpretive reconstruction as aspects on development of peer-groups in outdoor play

Forfatter
Jørgensen, K. A.
Kilde
Ethnography and Education, 13(4):490-507.
År
2018

Formål

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan børns selvorganiserede fællesleg muliggøres af miljøet og naturen omkring dem. Formålet med studierne er at belyse, hvordan naturlandskaber og steder bruges af børn til at organisere fællesleg, samt hvordan grupper og sociale strukturer opstår i legen blandt børnene.

Resultat

En generel konklusion var, at aktiv brug af naturlandskaber og naturområder var vigtig for mangfoldigheden i legen, og hvordan børn etablerede grupper med jævnaldrende og sociale strukturer gennem leg. Miljøet havde en åbenhed, da der ikke var nogen konstruerede landskaber eller legepladsmaterialer, der kunne anvendes på en bestemt måde. Denne åbenhed inspirerede til kreativitet og nytænkning i forbindelse med børnenes sociale samspil. Børnene skabte “klaner“, hvor de interagerede med hinanden og udviklede sociale strukturer. Meningen med legen blev delt og udviklet gennem interaktion og sammenhold blandt børnene. Kort adgang til forskellige typer materialer og steder gjorde det muligt for “klanerne“ at opdele området, handle side om side og at være aktiv i legens betydningskonstruktion. Desuden var det at diskutere meningen med stedet et gennemgående tema for legen. Denne leg er også relevant for udviklingen af demokratisk praksis.

Design

Studiet begrænser sig til specifikke omgivelser: en daginstitution, der lægger vægt på, at børn skal være udendørs. Dataindsamlingen var strategisk: Forfatteren udvalgte de grupper, der tilbragte det meste af dagligdagen i institutionen udendørs i naturdominerede områder. Børnene blev observeret i 30 dage over en periode på 10 måneder. At observationerne blev udført ved forskellige årstider og under forskellige vejrforhold gjorde det muligt at undersøge, hvordan vejret og årstiderne påvirkede børnenes leg. I alt 34 børn fordelt på to grupper deltog i studiet. Studiet foregik på to forskellige topografiske steder med forskellige vegetationstyper. Det ene sted var i en skov, og det andet på en ø. Indsamling af data foregik ved observation af børnene, ud over informative samtaler med børnene, mens de legede, hvor selve legen var emnet for samtalen.

Referencer

Jørgensen, K. A. (2018). "’Children’s clans’; social organisation and interpretive reconstruction as aspects on development of peer-groups in outdoor play". Ethnography and Education, 13(4):490-507.