Characteristics of staff-child interaction in 1-3-year-olds' risky play in early childhood education and care

Studiet undersøger, om begrebet stilladsering kan bruges til at beskrive mønstre i samspillet mellem medarbejdere og børn 1-3-åriges risikofyldte leg i vuggestuen. Studiet formål er todelt: 1) at undersøge relevansen af begrebet stilladsering i samspillet mellem medarbejdere og børn og risikofyldt leg og 2) at undersøge mønstre i samspillet mellem medarbejdere og børn i forbindelse med risikofyldt leg.

Resultaterne indikerer, at stilladsering er et relevant teoretisk begreb til beskrivelse af samspil af høj kvalitet mellem medarbejdere og børn, hvilket fører til øgede muligheder for udviklingsmæssig stimulering. Af de 171 tilfælde af risikofyldt leg, hvor der var pædagogisk personale til stede, reagerede de ikke i 70 af tilfældene (41 %). Samspillet mellem medarbejdere og børn med direkte tilknytning til risikofyldt leg fandt sted i de resterende 101 tilfælde. Af disse 101 tilfælde blev samspillet “stilladsering“ og “ikke-stilladsering“ observeret i henholdsvis 78 % og 22 % af tilfældene.

I alt deltog fem vuggestuer i undersøgelsen. Populationen bestod af 53 børn mellem 1 og 3 år samt 21 pædagogiske medarbejdere, 15 kvinder og seks mænd. Børnegruppen bestod af 28 drenge og 26 piger (26 børn på 1 år, 20 børn på 2 år og syv børn på 3 år). Grupperne med 1-3-årige blev observeret i ti dage (198 tilfælde af risikofyldt leg). Vuggestuerne blev udvalgt blandt de vuggestuer, der deltog i forskningsprojektet BePro (Better provision for Norway's children in ECEC). To af vuggestuerne blev valgt ud fra deres respektive score i test af små børns fysiske miljø (ITERS-R score). Med hensyn til potentielle kontrastvirkninger blev der udvalgt én vuggestue blandt vuggestuerne med den højeste score og én vuggestue blandt dem med den lavest score. Desuden blev der udvalgt to natur-/friluftsvuggestuer på grundlag af tidligere forskning, der har fundet, at der er større chance for at få relevante observationer udendørs. Til sidst blev der valgt en stue med udelukkende 1-årige for at få mere detaljerede observationer af denne specifikke aldersgruppe. Data blev hovedsagelig indsamlet ved hjælp af etnografiske metoder. Dvs. at forskeren deltog i børnenes hverdag i vuggestuen, men noterede kun udvalgte aspekter eller fænomener. Observationerne blev opdelt efter to hovedkriterier: subjektiv og objektiv risiko i en given situation.

Kleppe, R. (2018). "Characteristics of staff-child interaction in 1-3-year-olds' risky play in early childhood education and care". Early Child Development and Care, 188(10):1487-1501.