Preschool Children’s Play and Alignments in a Bracketed Framing of a Music-technological Breakdown

Forfatter
Lagerlöf P., Peterson L.
Kilde
Research on Children and Social Interaction, 2(1):120–142.
År
2018

Formål

Studiet undersøger tre børns kommunikation og interaktion i en eksperimentel aktivitet i en børnehave, når musikteknologien bryder sammen. Der gennemføres en detaljeret analyse med Goffman-tilgangen. Analysens fokus er introduktionen af aktiviteten og den følgende interaktion, der udvikler sig, når teknologien ikke fungerer, som den skal. Forfatteren stiller følgende spørgsmål: 1) Hvordan orienterer børnene sig i det tekniske materiale for at kunne deltage og engagere sig i situationen? (2) Hvordan allierer børnene sig i den iscenesatte situation for at møde de udfordringer, de bliver udsat for?

Resultat

Fundene fra studiet viser, at børnene viser opmærksomhed mod den voksnes instruktioner om, hvordan projektet skal gennemføres, deres tolkende indramning af instruktionerne og deres orientering mod teknologien for at udføre forskellige justeringer og ændre deres fodfæste. Fundene viser, at teknologi har betydning for og er en del af den interaktionelle orden.

Børnenes tolkende indramning af aktiviteten viser deres kompetence i forhold til at prøve og udforske forskellige ressourcer for at møde de udfordringer, de støder på i en situation, der er forskellig fra almindelige børnehaveaktiviteter. De recirkulerer den voksnes instruktioner på forskellige måder og bruger ressourcer på at orientere sig i, hvordan de finder mening med den ikke-fungerende teknologi.

Den nære analyse af børnenes sociale interaktion viser, hvordan de ved at styre hinanden under deres udfoldende leg er aktive medproducenter af deres musikalske kulturer fremfor bare individuelle udtryk. Gennem integreringen af teknologier i analysen demonstreres det, at børnenes kulturelle idéer er indbygget i deres sociale interaktioner. Dette viser vigtigheden af at følge med i børns definitioner af situationer og at tage børns erfaringer med deltagelse i populærmediekulturen i betragtning.

Design

Respondenterne er tre børn i alderen 5-6 år, alle piger. Børnene er alle fra svensktalende middelklassefamilier. Den udvalgte gruppe er baseret på, at disse børn kendte forskeren fra tidligere og udtrykte et ønske om at deltage i studiet.

Dataindsamlingen til studiet består af videoobservationer. Eksperimentet gik som udgangspunkt ud på, at børnene spiller på et keyboard, og når der er pause i spillet, afspiller systemet en variation af det, børnene har spillet. Målsætningen med dette var at skabe en musikalsk dialog. I dette studie analyseres den aktivitet, der udvikler sig, når teknologien bryder sammen, mens læreren forsøger at løse problemet, og ser nærmere på, hvordan børnene opfatter og indrammer den sociale situation.

Referencer

Lagerlöf, P. & Peterson, L. (2018). “Preschool Children’s Play and Alignments in a Bracketed Framing of a Music-technological Breakdown”. Research on Children and Social Interaction, 2(1):120–142.

Opdragsgiver

EU