Is cognitive development at three years of age associated with ECEC quality in Norway?

Forfatter
Eliassen, E., Zachrisson, H. D., Melhuish, E.
År
2018

Formål

Studiet undersøger, om der er en sammenhæng mellem den observerede kvalitet af tilbuddet i norske børnehaver og børnehavebørns kognitive udvikling (når de er tre år gamle). Forskerne vil også finde ud af, om kvaliteten af tilbuddet har større betydning for den kognitive udvikling hos børn fra familier med lav socioøkonomisk status end for børn fra mere ressourcestærke familier. 

Resultat

Forfatterne fandt ingen sammenhæng mellem kvaliteten af børnehavetilbuddet og norske treåriges kognitive evner. De mener også, at kvaliteten af tilbuddet ikke har større betydning for udviklingen af børnenes kognitive evner, hvis de kommer fra familier med lav socioøkonomisk status. 

Design

Forfatterne har lavet statistiske analyser af data hentet fra forskningsprojektet "Gode børnehaver for børn i Norge" (GoBaN), der beskæftiger sig med kvaliteten i norske børnehaver og dens indvirkning på børn i børnehaven. I GoBaN blev børnene testet for både verbale og ikke-verbale kognitive evner, der blev lavet interviews med forældre, og observationsstudier af kvaliteten i børnehaverne blev gennemført. Dette tværsnitstudie har lavet et udvalg af 800 treårige, der deltog i GoBaN, fra 83 tilfældigt udvalgte kommunale og private børnehaver i syv norske kommuner. 

Referencer

Eliassen, E., Zachrisson, H. D. & Melhuish, E. (2018). “Is cognitive development at three years of age associated with ECEC quality in Norway?”. European Early Childhood Education Research Journal, 26(1):97-110.

Opdragsgiver

Ikke opgivet