Formål
Studiet sammenligner resultaterne af 26 tidligere studier der undersøgte langtidseffekten af universelt dagtilbud. Dagtilbuddets langtidseffekt bliver målt fra tredje klasse i grundskolen, gennem ungdomstiden og til barnet er blevet voksen. Parametrene for måling af effekten var: (1) sundhed, velvære og adfærd, (2) prøveresultater og skoleresultater, (3) progression gennem grund- og ungdomsuddannelse, (4) antal års uddannelse og højest fuldførte uddannelse, (5) ansættelsesforhold og indkomst, og (6) cost-benefit (omkostninger og fordele).
Resultat
Resultaterne af vidensopsamlingen er heterogene (varierende). Børn fra lavindkomsthjem/-lande drog nytte af at gå i dagtilbud, mens børn fra højindkomsthjem/-lande var sårbare overfor kvalitetsforskelle mellem dagtilbud. Køn havde ikke nogen indflydelse på effekten. Artiklens forfattere påpeger at et universelt dagtilbud kan bidrage til at reducere forskelle i en befolkning og mellem lande, men kun hvis dagtilbuddet er af så høj kvalitet af alle børn, også fra højindkomsthjem/-lande drager nytte af det.
Design
Den systematiske vidensoversigt er et litteraturreview af empiriske studier om emnet. Studierne skulle være publiceret efter 1980 og være publiceret på dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk. Studierne var fra Europa, Nord- og Sydamerika og Afrika.
Referencer
Dietrichson, J., Kristiansen, I. L. & Viinholt, B. A. (2020). "Universal preschool programs and long-term child outcomes: A systematic review". Journal of Economic Surveys, 34(5):1007–1043.
Opdragsgiver
Innovationsfonden, Danmark