Formål
Studiet undersøger hvordan politiske retningslinjer vedrørende flersproglighed i norske daginstitutioner har ændret sig i løbet af de sidste 30 år. Forskerne undersøger hvordan sprogpolitiske retningslinjer kommer til udtryk i ledelsesdokumenter i perioden fra 1996 og frem til 2017. Fundene knytter sig til udviklingen i læringssynet indenfor daginstitutionsområdet de seneste årtier.
Resultat
Analysen viser, at der er kontroverser og inkonsistens i sprogpolitikken i ledelsesdokumenterne. Dokumenternes omtale af norsk og modersmål som separate størrelser kan forstås som en monoglossisk sprogideologi. Stigende sproglig mangfoldighed gør den traditionelle idé om tosproget assistance sværere at implementere i hyper-mangfoldige børnegrupper. Ved at omtale sproglig og kulturel mangfoldighed som en berigelse for hele børnegruppen mener forskerne, at rammeplanen fra 2017 åbner op for en «sprog som en ressource» tilgang og en heteroglossisk ideologi med et dynamisk syn på sprogkompetencer.
Design
Ved hjælp af kritisk diskursanalyse gennemgår forskerne ledelsesdokumenter fra tre tidsperioder (1996, 2004-2006 og 2016-2018). Rammeplanen for institutionen bliver analyseret i relation til to andre ledelsesdokumenter (tilskudsordningen for pædagogisk arbejde med flersprogede børn og en ændring i daginstitutionsloven, der indfører krav om sprogkompetencer hos ansatte i dagtilbud). Efter at have analyseret dokumenterne hver for sig, kiggede forskerne på samspillet mellem dokumenterne i hver tidsperiode. Hvorvidt teksterne pegede i samme retning, det vil sige om de byggede på lignende eller modsigende diskurser, var af særlig interesse i analysen.
Referencer
Giæver, K. & Tkachenko, E. (2020). «Mot en ny satsing på flerspråklighet – en analyse av språkpolitiske føringer i barnehagens styringsdokumenter». Nordic Studies in Education, 40(3):249–267.