Formål
Studiet undersøger, hvordan børns ret til specialpædagogisk støtte i børnehaven i Finland og Norge håndteres gennem dokumentation. Formålet er at belyse nogle af de spændingsforhold, der findes i den offentlige debat om dokumentationens rolle og karakter. Forskningsspørgsmålet er: Hvilke diskursive spændinger kendetegner den offentlige debat om dokumentation i specialpædagogisk arbejde i børnehaven i Finland og Norge?
Resultat
Studiet identificerer tre centrale diskursive spændingsforhold i forhold til dokumentationens rolle i specialpædagogisk arbejde i børnehaven. For det første kan dokumentation både bidrage til at sikre og forhindre børns adgang til specialpædagogisk støtte. For det andet opstår spændinger i forbindelse med dokumentationen af børns behov, særligt om der kræves objektive ekspertvurderinger eller en tilgang baseret på nærhed og kendskab til barnet. For det tredje fremhæver studiet spændinger relateret til ressourcefordeling og effektivitet i tildelingen af specialpædagogisk støtte.
Design
Studiet foretager en kvalitativ analyse af den norske Nordahl-rapport, som blev udarbejdet af ekspertgruppen for børn og unge med behov for særlig tilpasning, samt den finske regerings lovforslag om ændringer i dagtilbudsloven. Derudover blev rapporternes tilhørende offentlige høringsdokumenter og politiske anbefalinger undersøgt. Forskerne gennemførte en diskursanalyse for at afdække forskellige spændingsforhold i beskrivelserne af dokumentationens rolle og praksis i relation til specialpædagogisk arbejde i børnehaven.
Referencer
Heiskanen, N., & Franck, K. (2023). The Paradox of Documentation in Early Childhood Special Education in Finland and Norway: Exploring Discursive Tensions in the Public Debate. Nordic Studies in Education, 43(2), 164–180.