Support of language and communication in the ´Tambour situation´ in Swedish preschools

Forfatter
Nordberg, A
Kilde
Early Child Development and Care, 191(5):699-712
År
2019

Formål

Studiets formål var at undersøge, hvordan børns sprogudvikling kan støttes af personale i svenske daginstitutioner i afleveringssituationen (på svensk betegnet "tambour-situationen"). Afleveringssituationen betegner der, hvor forældrene afleverer børnene i daginstitutionen, og betragtes som en overgang mellem det private og det offentlige rum. Studiet undersøger kommunikations- og sprogvenlig tilnærmelse fra personalet rettet mod børn i svenske daginstitutioner i afleveringssituationen.

Der blev stillet to forskningsspørgsmål: (1) På hvilke måder har støtten fra sprog og kommunikation fra daginstitutionens personale ændret sig i afleveringssituationen før og efter strukturerede kollegiale diskussioner og refleksioner? (2) Har det fysiske sprogindlæringsmiljø og sprogindlæringsinteraktionerne i afleveringssituationen været forskellige før og efter strukturerede kollegiale diskussioner og observationer med et observationsværktøj?

Resultat

Studiets resultater indikerer, at sprogindlæringsmiljøer (Language Learning Environment) scorede højere end sprogindlæringsinteraktioner (Language Learning Interactions). Medarbejderne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af børns sprog og sprogudvikling samt en vigtig rolle i det sprogmiljø, der ligger til grund for børnene i institutionen. Studiet indikerer, at stilladsering kan hjælpe børn med sprog og sprogudvikling i en daginstitutionskontekst. 

Design

Børn mellem 1 og 5 år blev observeret via videooptagelser. Optagelserne blev gennemgået af personalet med fokus på sprogpraksis i situationerne og analyseret ved hjælp af et observationsværktøj, der identificerede støtten til børnenes sprogbrug, og hvordan den kan videreudvikles. Efter seks uger blev der foretaget nye videoobservationer, der blev sammenlignet med de første optagelser. Studiet anvender et Mixed Methods-forskningsdesign, hvor data fra videoobservationer blev suppleret med kvalitative beskrivelser fra daginstitutionens personale. Observationerne af "Language Learning Envionment" og "Interaktioner" fandt sted i ni børnehaver i afleveringssituationen.

Referencer

Nordberg, A. (2019). “Support of language and communication in the ´Tambour situation´ in Swedish preschools." Early Child Development and Care, 191(5):699-712.