Early preschool environments and gender: Effects of gender pedagogy in Sweden

Formålet med studiet er at undersøge, om der er forskel på 3-6-årige børns måde at opfatte køn på, alt efter om de går i et dagtilbud, som arbejder med kønsneutral pædagogik (gender-neutral pedagogy), eller i et konventionelt dagtilbud. Forfatterne definerer et kønsneutralt dagtilbud som et dagtilbud, hvor der findes specifikke politikker og praksisformer rettet mod aktivt at skabe et kønsneutralt miljø.

Sammenlignet med børn fra konventionelle dagtilbud var en større andel af børnene i det kønsneutrale dagtilbud interesserede i at lege med ukendte børn af det modsatte køn. Ligeledes fik børnene fra det kønsneutrale dagtilbud en lavere score i den opgave, som omhandlede kønslig stereotypisering, hvilket vil sige, at de i mindre grad var tilbøjelige til at tildele ukendte drenge og piger særlige kulturelt bestemte træk. Derimod var børnene i det kønsneutrale dagtilbud ikke mindre tilbøjelige til automatisk at kode andre menneskers køn, og sandsynligheden for at vælge børn af samme køn som sine foretrukne legekammerater fra dagtilbuddet (kendte børn) var lige stor uanset dagtilbudstype. Ifølge forfatterne peger resultaterne på, at kønsneutral pædagogik kan have en moderat indflydelse på, hvad børn tænker og føler om mennesker af forskelligt køn, mens børns tendens til spontant at bemærke køn tilsyneladende ikke bliver påvirket. Den pædagogiske praksis i dagtilbuddet kan således have en meningsfuld effekt på børns kønsopfattelser tidligt i deres udvikling. Forfatterne understreger dog også, at tilstedeværelsen af automatisk kodning af køn, kønslige præferencer og stereotypisering blandt børn i begge typer dagtilbud indikerer, at andre faktorer end dagtilbudspædagogik bidrager til børns udvikling af kønskategorier tidligt i livet.

For at teste, hvorvidt dagtilbudsmiljøet indvirker på børns opmærksomhed på køn, deltager 80 3-6-årige børn fra henholdsvis ét kønsneutralt og tre konventionelle dagtilbud i en række målinger designet til at vurdere kønsbaserede sociale præferencer, kønsstereotyper og automatisk kodning af køn. Børnene gennemfører en opgave om automatisk kodning af køn, hvorefter de bliver stillet forskellige opgaver beregnet til at vurdere deres kønsopfattelser og kønslige stereotypificering. I forbindelse med opgaverne ser børnene på en række farvefotografier af børn iklædt kønsneutralt tøj, men med forskellig hårlængde og tydelige drenge-/pigenavne. En opgave består fx i, at barnet ser et billede af en dreng og et billede af en pige og dernæst stilles spørgsmålet: ”Hvilket barn ville du helst lege med? Du kan vælge Miranda, Dennis eller dem begge”. Formålet med de forskellige opgaver er at undersøge, om børnene fra det kønsneutrale dagtilbud er mindre opmærksomme på køn eller mindre tilbøjelige til at trække på kønsmarkører end børn fra konventionelle dagtilbud. Børnenes forældre supplerer med information om fx familiens uddannelsesniveau og valg af dagtilbud. Datamaterialet analyseres statistisk med brug af generaliserede lineære regressionsmodeller.

Shutts, K., Kenward, B., Falk, H., Ivegran, A., & Fawcett, C. (2017). Early preschool environments and gender: Effects of gender pedagogy in Sweden. Journal of Experimental Child Psychology, 162, 1-17.