Förskollärares yrkeskunnande: Förskollärares erfarenheter av praktiskt handlande i pedagogisk verksamhet

Formålet med studiet er at udforske, hvordan pædagoger beskriver deres professionelle faglighed (yrkeskunnande). Formålet undersøges gennem to forskningsspørgsmål: (1) Hvad fortæller pædagoger i dagtilbud og den svenske børnehaveklasse (förskoleklass) om deres erfaringer med pædagogisk praksis (praktiskt handlande)? (2) På hvilken måde kan pædagogers individuelle og kollektive refleksion bidrage til ny indsigt i deres professionelle faglighed?

To centrale temaer træder frem i forbindelse med det første forskningsspørgsmål:
(1) forventninger og (2) pædagogens måde at møde barnet på (bemötande).

1. Forventninger
   Med hensyn til forventninger oplever pædagogerne, at der er en forventning til dem som professionelle fra omgivelserne, fx fra kolleger og børnenes forældre.
   Disse forskellige forventninger påvirker den enkelte pædagogs måde at handle på i praksis. Et eksempel på en sådan forventning er, at pædagogen skal forberede barnet på fremtidens udfordringer. Pædagogerne relaterer denne forventning til ændringer i samfundet, som spiller en rolle for den pædagogiske professionelle faglighed. Samtidig med at der findes krav og forventninger, oplever pædagogerne dog også, at de har mulighed for at arbejde relativt frit ud fra de intentioner, som lægges til grund for dagtilbud og børnehaveklasse i fx læreplaner.
   
   
2. Pædagogens måde at møde barnet på
   Når det gælder det andet tema, er pædagogerne enige om, at måden at møde barnet på er en vigtig del af den pædagogiske professionelle faglighed, som kan ses som den enkelte pædagogs arbejdsredskab. Gennem forskellige praksiseksempler søger pædagogerne at beskrive, hvordan de møder børn på baggrund af deres professionelle evner og dømmekraft, hvilket kan være svært at beskrive sprogligt. Der lægges vægt på, at der i det at møde barnet ligger at have et børnefokus, at møde børn verbalt og at vise interesse for, hvad de synes er spændende. Ved at gøre børn delagtige oplever pædagogerne, at de ser og møder barnet som kompetent trods dets lave alder.

Studiets andet forskningsspørgsmål, som vedrører pædagogers refleksion, munder ud i en opmærksomhed over for refleksionen som en central forudsætning for, at ny indsigt i pædagogers professionelle faglighed kan formuleres og synliggøres. Pædagogerne giver udtryk for, at det at få tid og rum til individuel og særligt kollektiv refleksion er en berigelse for deres praksisfaglighed.

Forfatteren anvender den såkaldte dialogseminarmetode, som indebærer, at pædagoger inviteres til en række dialogsamtaler, hvor opgaven er at diskutere og reflektere over forskellige tekster udvalgt til at sætte fokus på pædagogers professionelle faglighed. I nærværende studie deltager i alt 11 pædagoger, som arbejder enten i dagtilbud eller i den svenske børnehaveklasse (förskoleklass). De deltagende pædagoger deles i to grupper, som hver især mødes til fem dialogseminarer. Efter det første introducerende gruppeseminar er proceduren, at den enkelte pædagog før hvert seminar læser en fagtekst og en skønlitterær tekst. I forbindelse med læsningen skal den enkelte pædagog endvidere udforme en kort tekst om de tanker, læsningen vækker. Teksterne danner grundlag for dialogseminarsamtalerne.

Studiets empiriske materiale udgøres af pædagogernes individuelt skrevne tekster samt de transskriberede dialogseminarsamtaler. Studiets teoretiske perspektiv er inspireret af Aristoteles’ tre vidensformer: episteme (teoretisk, videnskabelig viden), techne (praktisk-produktiv kyndighed) og fronesis (praktisk-etisk klogskab). Empirien bearbejdes og fortolkes med inspiration fra hermeneutikken.

Bodin, U. L. (2017). Förskollärares yrkeskunnande: Förskollärares erfarenheter av praktiskt handlande i pedagogisk verksamhet. Mälardalen University Press. Licentiate Theses, No. 261. School of Education, Culture and Communication, Mälardalen University, Sweden.