Parental reasoning on choosing the mobile preschool: Enabling sustainable development or adjusting to a neoliberal society?

Forfatter
Ojala, M., Ekman Ladru, D., Gustafson, K.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan svenske middelklasseforældre begrunder deres valg i forhold til at placere børnene i mobile daginstitutioner og deres forestillinger om, hvilke færdigheder de mener, at børnene vil opnå der. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvilke faktorer er vigtige i forældrenes valg af daginstitution? 2) Hvilke kompetencer mener de, at deres børn vil få ved at være en del af denne form for daginstitution?

Resultat

Når det gjaldt valg af daginstitution, betragtede forældrene mobile daginstitutioner som mulighed for at fremme bæredygtighed, især økologisk bæredygtighed. Forældrenes valg blev også påvirket af samfundsmæssige og pædagogiske diskurser, om hvad børn bør lære. Forældrene hævdede, at deres børn vil udvikle uafhængighed og robusthed i mobile daginstitutioner. De mente også, at mobile daginstitutioner gav børnene en dybere og holistisk forståelse for bæredygtighed og omsorg.

Design

Datamaterialet består af interview med femten forældre, som havde børn i fem forskellige daginstitutioner i fem svenske byer. Forældrene (ti kvinder og fem mænd) kom hovedsageligt fra en middelklassebaggrund og var i alderen 25 til 41 år. De fleste havde en universitetsgrad eller et tilsvarende uddannelsesniveau. Interviewene var semistrukturerede og opbygget som diskussioner af bestemte temaer.

Referencer

Ojala, M., Ekman Ladru, D. & Gustafson, K. (2021). "Parental reasoning on choosing the mobile preschool: Enabling sustainable development or adjusting to a neoliberal society?". Early Childhood Education Journal, 49(3):539-551.

Opdragsgiver

Riksbankens Jubileumsfond (RJ), Sverige