Interaksjoner i digitale kontekster i barnehagen.

Formålet med studiet er at bidrage med ny viden om praksisser og interaktion i relation til digital teknologi i uddannelsesmæssige sammenhænge i norske daginstitutioner (barnehagen). Dette anskues både fra pædagogernes og fra børnenes perspektiv.

Afhandlingen konkluderer overordnet, at der kan opstå problemer, når digital teknologi bliver et mål i sig selv i daginstitutionen. Fokus bør derfor først og fremmest være på barnets behov og læring og derefter på brugen af teknologi eller digitale værktøjer til at støtte barnet i det pædagogiske arbejde. Studiet består af tre understudier. Studiet viser, at introduktionen af digital teknologi i daginstitutioner (barnehagen) har implikationer for flere områder, hvilket præsenteres nærmere gennem resultaterne i de tre understudier. Det første understudie viser, hvordan pædagogerne ser arbejdet med digitale værktøjer som værende i et spændingsfelt mellem daginstitutionens egne valg og interesser og den mere overordnede norske rammeplan for brugen af digitale værktøjer, som skal imødekommes. Pædagogerne giver udtryk for, at rammeplanen tilbyder gode retningslinjer, men de savner muligheden for at kunne sætte egne initiativer i gang på området. Pædagogerne står samtidig overfor problematikken mellem på den ene side at møde barnets udforskertrang og på den anden side at regulere aktiviteter med digital teknologi. Valget for pædagogerne står således mellem frihed (barnet får lov at bruge teknologien, når barnet vil, og til hvad, barnet vil – dog med risiko for, at barnet bliver overladt til sig selv) og regulering (teknologien kan kun bruges, når der er voksne til stede, og til planlagte aktiviteter). I relation til tilegnelse af kompetencer peger pædagogerne på, at både børn og voksne bør tilegne sig digitale kompetencer. Da de digitale værktøjer er et nyt redskab, har nogle pædagoger og børn ingen kompetencer indenfor brugen af disse. Det andet understudie viser, hvordan børns interaktion med de andre børn ved computeren først og fremmest bruges som en anden type fri leg af børnene. Interaktioner om digitale værktøjer har en social dimension, hvor den digitale kontekst kan være arena for et læringsfællesskab, men også kan være præget af kampen om kontrol og dermed spørgsmål om inklusion og eksklusion. Dette fører til spørgsmål om, hvad de digitale interaktioner skal indebære af pædagogisk støtte, som det sidste understudie beskriver.

Datamaterialet er indsamlet i tre norske daginstitutioner (barnehager) udvalgt på baggrund af deres brug af digitale værktøjer i dagligdagen. Datamaterialet er indsamlet under et feltarbejde i perioden september 2008 til maj 2009 fordelt på 44 feltbesøg i institutionerne. Derudover er der foretaget interviews med i alt 13 børn og 3 pædagoger fra de tre daginstitutioner. Undersøgelsen er opdelt i tre understudier, der beskæftiger sig med hhv. pædagogernes udfordringer og muligheder i forbindelse med brug af digitale værktøjer i den pædagogiske praksis, samspillet mellem børn og computer og pædagogernes oplevelse heraf samt børnenes tilegnelse af digitale kompetencer og deres opfattelse af interaktioner, hvor digital teknologi indgår. Datamaterialet analyseres ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, og analysen er teoretisk funderet i et sociokulturelt perspektiv.

Jernes, M. (2013). Interaksjoner i digitale kontekster i barnehagen. Ph.d.-afhandling. Universitetet i Stavanger.