Meningsskaping i barnehagen: innhold og bruk av barns og voksnes samtalefortellinger.

Forfatter
Ødegaard, E. E.
Kilde
Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis.
År
2007

Formål

Denne afhandling undersøger de yngste børns børnehave som kulturelt og kulturskabende forum. Afhandlingens mål er at beskrive, analysere og reflektere over den fælles meningsskabelse hos børn og voksne i hverdagssituationer i dagtilbud. Studiets fokus er meningsskabelse som læringsproces og interaktionen mellem barn og voksen. Studiet undersøger hvordan mening skabes gennem fælles narrativer mellem voksen og barn, samt hvad der sker, og hvilket indhold der bliver skabt når henholdsvis barnet og den voksne tager initiativ til at starte en fælles narrativ.

Resultat

Afhandlingen viser at hvis man opfatter daginstitutionen som en kulturel arena for dannelse og læring, kan den ses som en arena bestående af modsigelser, fraktioner og forhandlinger af indhold. Fælles narrativer har et klart didaktisk potentiale for frembringelse af viden om hvad der er relevant for det enkelte barn og for udvidelse af barnets verden. Ved at de voksne bruger sprog (samtale) udvidende og indledende i fælles narrativer med børnene, bliver disse draget ind i sproget og kulturen. Af didaktisk relevans for pædagoger pointeres det at de via åbenhed over for narrativers meningsskabende funktion kan få en håndgribelig indgang til at forstå hvad der har relevans for de yngste børn.

Design

Der er tale om et etnografisk studie af opfattelser og relationer. Studiet baserer sig på et ni måneder langt feltarbejde i en børnehave. Materialet består af observationer og videooptagelser af fortællinger blandt ni børn (syv drenge og to piger) og tre kvindelige ansatte. Fortællingerne er foregået i frokostsituationer.

Referencer

Ødegaard, E. E. (2007). Meningsskaping i barnehagen: innhold og bruk av barns og voksnes samtalefortellinger. Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis.

Opdragsgiver

Ikke oplyst