Med barnens röst: ettåringar ”berättar” om sin förskola.

Forfatter
Engdahl, I.
Kilde
Stockholm: Lärarhögskolan i Stockholm, Institutionen för individ, omvärld och lärande.
År
2007

Formål

Med udgangspunkt i at børn er aktive deltagere i dagtilbudslivets udformning med lige ret til at udtrykke deres ideer og påvirke deres hverdagsliv er det undersøgelsens mål at fremme barneperspektivet gennem et studie af etårige i en kommunal daginstitution i en multikulturel stockholmsk forstad. Undersøgelsen undersøger hvad børnene leger, hvilke samarbejdsmønstre der kan observeres, hvilke initiativer der tages af børnene, og hvordan deres leg kan ses i lyset af forestillingen om det kompetente barn. Desuden undersøges det hvordan barnet fremtræder som subjekt.

Resultat

Blandt resultaterne (der af forskeren præsenteres som fortællinger fortalt af børnene) kan det fremhæves at børnene værdsætter det at være sammen, at de aktivt vælger hinanden, og at der ser ud til at være et voksende venskab imellem dem. Der kan ikke observeres tegn på aggression og eksklusion. Børnene henvender sig sjældent til de voksne for at få hjælp eller bekræftelse eller for at invitere dem til at lege med. De fysiske omgivelser spiller en vigtig rolle i børnenes måde at være sammen på.

Design

Studiet er et etnografisk studie. Studiet bygger på observation og videooptagelser af seks etårige børn i et dagtilbud i en multikulturel stockholmsk forstad.

Referencer

Engdahl, I. (2007). Med barnens röst: ettåringar ”berättar” om sin förskola. Stockholm: Lärarhögskolan i Stockholm, Institutionen för individ, omvärld och lärande,.

Opdragsgiver

Ikke oplyst