Kognitiv utveckling och låtsaslekens mysterier.

Forfatter
Jensen, M.
Kilde
Göteborg: Göteborgs Universitet.
År
2008

Formål

Studiet fokuserer på hvilke kognitive færdigheder et barn må være i besiddelse af for at kunne lege. Studiets overordnede forskningsspørgsmål omhandler sammenhænge mellem to-fem-årige børns kognitive færdigheder og deres deltagelse i leg.

Resultat

Leg er et særligt kompliceret domæne hvor hverdagens regler og love kan brydes. At navigere i legen er kompliceret, men børn navigerer efter adskillige legesignaler i form af lyde, smil og latter, legeobjekter, antallet af aktører m.v. En sammenligning af grupperne af børn på henholdsvis tre og fem år viser at de femårige børn i forhold til yngre børn har nået et kognitivt niveau hvor de både kan udføre og kende lege med høj redundans og dermed indgår i legen med en højere grad af kognitiv forståelse end de yngre børn. Desuden viser studiet at fireårige forstår legereglerne bedre end treårige.

Design

Undersøgelsen er designet som etnografisk aktionsforskning. Data er indsamlet i fire børnehaver og omfatter eksperimenterende testdata og observationer og videooptagelser foretaget med grupper af i alt 45 børn i alderen to-fem år – heraf to tredjedele drenge og en tredjedel piger. Grupperne er sammensat så de varierer i forhold til både børnenes alder og variabler der synes betydningsfulde for leg.

Referencer

Jensen, M. (2008). Kognitiv utveckling och låtsaslekens mysterier. Göteborg: Göteborgs Universitet.

Opdragsgiver

Undersøgelsen er finansieret af Göteborgs Universitet.