Kan Batman vara rosa? – färg, rörelser och röst som markörer då förskolebarn ’gör’ kön.

Forfatter
Hellman, A.
Kilde
I: Nordberg, A. Maskulinitet på schemat. Stockholm: Liber.
År
2008

Formål

Studiet fokuserer på børns praksis og forhandlinger i forbindelse med ’at gøre dreng’ og ’at gøre pige’ gennem bestemte markører i heltelege (Batman).

Resultat

Køn gøres/praktiseres på bestemte måder ved at lege Batman. Børnenes bevægelse og kropsudtryk, stemmer og farver er signifikante markører for køn. Gennem brugen af disse markører lærer børnene hvad det vil sige at være henholdsvis dreng og pige og at være drenget eller piget. Batman-relaterede lege reproducerer ikke blot, men udfordrer også stereotype kønsopfattelser. Gennem legen forvandler, ændrer og overskrider børnene kønnenes positioner. Konsekvenserne af ikke-stereotype praksisser for køn afhænger af situationen, fx af hvem der deltager, eller af hvilke normer for køn der er dominerende. Kropsmarkører for køn synes at have afgørende betydning for lege hvor kroppen er vigtig. Ved at tage vare på børns forhandlinger og muligheder for at praktisere både maskuline og feminine positioner kan pædagoger og forældre støtte børn i at udforske forskellige måder ’at gøre dreng og pige’, både ved polarisering af kønnene og ved overskridelse af stereotyper.

Design

Studiet er et etnografisk studie gennemført i to dagtilbud over en periode på to år. Studiet bygger på data fra observationer af i alt 4 ansatte og 22 børn (14 drenge og 8 piger) i alderen tre-fem år, samt af face to face-interview.

Referencer

Hellman, A. (2008). Kan Batman vara rosa? – färg, rörelser och röst som markörer då förskolebarn ’gör’ kön. I: Nordberg, A. Maskulinitet på schemat. Stockholm: Liber.

Hellman, A. (2012). Democracy among girls and boys in preschool: Inclusion and Common Projects . I: Johansson, E. & Berthelsen, D. (red.). Spaces for Solidarity and Individualism in Educational Contexts.  (s. 99-115). Gothenburg studies in educational sciences 318: Göteborg. ISBN: 978-91-7346-718-6.

Opdragsgiver

Studiet finansieres af Vetenskapsrådet i Sverige.