Formål
Formålet med studiet er at undersøge, hvordan henholdsvis piger og drenge udforsker og lærer om teknik (technology), her forstået som f.eks. det at bygge konstruktioner med klodser eller lave vejsystemer i sandkassen. Udover at udforske drenges og pigers tilgange til tekniske aktiviteter ser forfatterne på, hvordan det pædagogiske personale i to dagtilbud interagerer med børnene, når der foregår fri leg med et teknisk indhold, f.eks. når børnene forsøger at bygge en hytte inde på stuen. Endelig søges der viden om det pædagogiske personales forståelser af køn og den rolle, køn spiller med hensyn til at præge børns tilgang til teknik.
Resultat
Ifølge forfatterne peger studiet på, at børnenes valg af lege og legetøj afspejler traditionelle kønsopfattelser. For eksempel leger drengene i højere grad med, hvad der karakteriseres som ”typisk drengelegetøj”, dvs. biler, kraner mv. Kønsforskellene i børnenes leg er langt mere udtalte blandt de største børn i 5-6-årsalderen, som i højere grad end de mindre børn organiserer sig i drenge og pigegrupper og beskæftiger sig med det, forfatterne kalder ”drenge- og pigelege”. Forfatterne beskriver endvidere, hvordan piger og drenge går til og håndterer teknik forskelligt. Pigerne har oftere et specifikt formål med at bruge teknik: De bygger f.eks. noget, som skal bruges i deres leg, dvs. at konstruktion og teknik for dem mest fungerer som en bibeskæftigelse til den egentlige leg. Drengene, derimod, tildeler oftere teknik en central plads i legen, hvor det at bygge bliver et mål i sig selv. Når det gælder personalets forståelser af køn og teknik, tegner studiet et modsætningsfyldt billede, hvor nogle personalemedlemmer udtrykker, at de ingen forskelle ser mellem drenge og pigers tekniske leg, mens andre fortæller, at de godt kan se forskelle i, hvad drenge og piger leger med, og i, hvordan de leger. I disse fortællinger tegnes et billede af, at teknik lettere knyttes til drengenes leg, mens pigerne virker til at have et mindre udvalg af tekniske aktiviteter til rådighed. Forfatterne identificerer to måder, hvorpå personalet interagerer med børnene i den frie tekniske leg: aktiv eller passiv interaktion. Ud fra videooptagelserne ser fri leg med teknik ud til ofte at foregå uden vokseninvolvering, hvor børnene individuelt eller i fællesskab arbejder mod at løse forskellige problemer og udvikle ideer. Når personalet går aktivt ind og støtter børnene i den tekniske leg, vurderer forfatterne, at der er et større potentiale for læring, end når børnene overlades til sig selv. I det omfang personalet støtter børnenes tekniske leg, viser studiet, at de opfører sig forskelligt, afhængigt af om det er drenge eller piger, de står overfor. Ligeledes er personalet mindre aktive med hensyn til at støtte fri leg med teknik blandt de større børn, og børn, som ikke af sig selv søger teknisk leg, bliver ikke opfordret til det. Endelig fremhæver forfatterne, at personalet kun i et begrænset omfang er aktive i forhold til at give piger og drenge lige muligheder for at udforske og bruge materialer og legetøj, som ikke er kønsstereotype. Den afsluttende konklusion på studiet er, at når teknik optræder i et kønsliggjort dagtilbudsmiljø, så er det med til at opretholde stereotype grænser mellem kønnene. Forfatterne understreger i den forbindelse vigtigheden af, at dagtilbudspersonalet gives en dybere forståelse af køn og teknik samt af de måder, hvorpå man i dagtilbud kan skabe lige muligheder for både drenges og pigers udforskning af teknik.
Design
Studiet er baseret på kvalitative data bestående af videooptagelser af udvalgte situationer i to dagtilbud (förskola), uformelle samtaler med personale og børn samt feltnoter. Videooptagelserne fokuserer på børnenes frie leg med teknik, både indendørs og udendørs, og omfatter såvel individuelle som kollektive aktiviteter. Primært børn i alderen 3-6 år blev observeret. De to udvalgte dagtilbud modtager børn i alderen 1-6 år og befinder sig i en større kommune i det sydlige Sverige, hvor byrådet har valgt videnskab og teknik som et centralt udviklingsområde i alle dagtilbud. Det ene dagtilbud har i alt 120 børn fordelt på tre afdelinger. Her er man i opstartsfasen af et projekt om teknik i hverdagen. Opgaven med at arbejde med teknik sammen med børnene er placeret hos én enkelt medarbejder, som samtidig har ansvar for at øge det øvrige personales viden på området. Det andet dagtilbud har i alt ca. 45 børn fordelt på to afdelinger. Her har personalet et generelt ansvar for at arbejde med teknik i overensstemmelse med kommunens retningslinjer og den svenske læreplan for dagtilbud.
Referencer
Hallström, J., Elvstrand, H. & Hellberg, K. (2015). Gender and technology in free play in Swedish early childhood education. International journal of technology and design education 25(2),137-149.
Opdragsgiver
Studiet er finansieret af Skolverket og Centre for School Technology Education (CETIS).