A Survey of Swedish Teachers’ Concerns for Preschool Children at Risk of Maltreatment.

Forfattere
Svensson, B.
Andershed, H.
Janson, S.
Kilde
Early Childhood Education Journal 43(6), 495-503.
År
2015

Formål

Undersøgelsens formål er at afdække, i hvilken grad børn med risiko for mistrivsel i hjemmet bliver set og reageret på i dagtilbuddet.

Resultat

I analysen tages der udgangspunkt i fire kategorier mht. personalets (preschool staffs’) bekymring for hjemmet: a) ingen bekymring, b) nyopstået bekymring, c) tidligere bekymring samt d) vedvarende bekymring. Analysen peger på en sammenhæng mellem personalets bekymringer for hjemmesituationen og barnets trivsel og udvikling i dagtilbuddet: Vedvarende bekymring for børnenes hjemmesituation associeres med en højere grad af bekymring for barnets udvikling og trivsel fra personalets side. Desuden peges der på, at socialdemografiske vilkår som lav indkomst, forældrenes uddannelsesniveau samt forhøjet rate af børn født udenfor Sverige er sammenhængende med personalets vedvarende bekymring. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem køn og de fire inddelinger. Endvidere viser resultaterne, at personalet indberettede stigende bekymring for alle aspekter af barnets trivsel og udvikling, når der opstod bekymring for hjemmets situation. Analysen peger desuden på en sammenhæng mellem varigheden og intensiteten af personalets bekymringer: Vedvarende bekymring blev associeret med bekymringer af mere intens karakter end ved de øvrige inddelinger. Personalet markerede, at samarbejdet med forældrene var betydeligt bedre, når der ikke var bekymring for barnets hjemmesituation. Samtidig forværredes samarbejdsforholdet, når en vedvarende bekymring for barnets hjemmesituation var til stede. Forfatterne konkluderer, at personalets bekymring for barnets hjemmesituation hænger sammen med et meget bredt billede af barnets trivsel og udvikling samt med forskellige aspekter af kontakten mellem dagtilbuddet, personalet og forældrene. Det konkluderes desuden, at proportionen af børn, der har brug for særlig hjælp, er højest i gruppen med vedvarende bekymring. En vedvarende bekymring for hjemmesituationen øger sandsynligheden for indberetninger, men samtidig ender kun en lille del af tilfældene med indberetninger.

Design

Datamaterialet stammer fra det større svenske SOFIA-studie (Social Och Fysisk utveckling, Insatser och Anpassning), der følger børn født i perioden 2005 til 2007, som går i dagtilbud i Karlstads kommun. Data består af besvarede spørgeskemaer fra pædagoger, dagtilbudsledere og forældre (preschool teachers, principals of the preschool departments, and parents) til i alt 2017 børn. Analysen er gennemført som en statistisk analyse delt i følgende tre etaper: (1) identifikation af ændringer i personalets (preschool staffs’) bekymringer om hjemmet, (2) analyse af sammenhænge mellem hjemmets situation, social-demografisk baggrund, personalets bekymringer for børnenes trivsel og udvikling samt personalets opfattelse af samarbejdet med forældrene og (3) et estimat på udbredelsen af behovet for særlig støtte i dagtilbud og indberetninger til socialmyndighederne.

Referencer

Svensson, B., Andershed, H. & Janson, S. (2015). A Survey of Swedish Teachers’ Concerns for Preschool Children at Risk of Maltreatment. Early Childhood Education Journal 43(6), 495-503.

Opdragsgiver

uoplyst