Exploring the pedagogic relation – Supporting six-year-olds in making sense of physical motion.

Denne artikel diskuterer mulighederne for at støtte børn i at udvide og uddybe deres argumentation ud fra en udforskende tilgang til fysiske fænomener. Studiets formål er at undersøge, hvordan seksårige børn bruger verbalt sprog til at udtrykke deres forståelse af fysisk bevægelse (physical motion) i reflekterende dialoger med en forsker. Mere specifikt søger studiet svar på følgende spørgsmål: (1) Hvilke egenskaber karakteriserer de sproglige strategier, som anvendes af de seksårige børn til at skabe mening med indhold af videnskabelig karakter? (2) Hvilke egenskaber karakteriserer de sproglige strategier, som anvendes af forskeren til at støtte børnenes meningsskabelse i de reflekterende dialoger?

I studiet identificeres to egenskaber som kendetegnende for de seks børns udforskende tilgang til sproget, nemlig for det første, at de taler om fysisk bevægelse som ”noget”, hvor de bruger deres kroppe, og at de bruger metaforer og eksempler fra egne erfaringer til at forklare, hvordan de forstår forskellige objekters bevægelse. Den anden egenskab er, at børnene udover at danne sig et begreb om et fysisk fænomen også kan tale om deres tænkning og viden. Forfatteren finder desuden, at der var flere egenskaber ved forskerens anvendelse af sproglige strategier i de reflekterende dialoger, der støttede børnene i at skabe mening med fysisk bevægelse. Selvom det oprindelige formål med de reflekterende dialoger ikke var rettet mod læring, finder forfatteren, at karakteren af dialogerne har en iboende didaktisk egenskab, i og med at børnene skaber mening med det fænomen, der er i fokus i dialogerne. Det ses dog i studiet, at det at snakke og være bevidst om sprogets funktion, tænkning og læring er svært for enkelte børn. I studiet påpeges det desuden, at for at børnene kan udvikle evnen til at argumentere, må børnene have lyst at udtrykke sig selv, føle sig trygge, finde indholdet meningsfuldt og føle sig opfordret til at gøre fremskridt med hensyn til at skabe mening med fysiske fænomener. Ifølge forfatteren sker dette, hvis børnene føler sig opfordret til at agere og tale som meningsskabende aktører (meaning-creating agent).

Datamaterialet består af seks individuelle dialoger mellem forskeren og seks børn i 6-årsalderen. Data er indsamlet i to forskellige svenske børnehaveklasser (preschool classes). Dialogen foregår, ved at forskeren stiller barnet følgende to spørgsmål vedrørende fysisk bevægelse: ”Hvorfor falder månen ikke ned fra himlen?” og ”Hvad sker der, når en bold kastes skråt op i luften?”. Hver dialog varede mellem 20 og 40 minutter og blev optaget på bånd og efterfølgende transskriberet.

Åkerblom, A. (2015). Exploring the pedagogic relation – Supporting six-year-olds in making sense of physical motion. Nordic Early Childhood Education Research 11(6), 1-18.