Den omsorgsfulle væremåte. En studie av voksnes væremåte i forhold til barn i barnehagen.

Afhandlingens fokus er betydningen af voksnes omsorgsfulde væremåde over for børn mellem 0-6 år i en norsk daginstitution. Forfatteren vil gerne undersøge de ansattes praktiske viden om omsorg, alt imens hun ønsker at sandsynliggøre at gråd og omsorg er ’prekulturligt’. Nærmere bestemt spørges der om hvordan den omsorgsfulde væremåde fremmes og hæmmes, og hvad væremåden – også i forhold til opdragelse – drejer sig om.

Overordnet understreger Foss vigtigheden af at voksne gennem en omsorgsfuld væremåde tager ansvar for børns ’prekulturlige’ omsorg, hvilket fremmer børnenes livsmuligheder nu og fremover. Forfatteren når frem til følgende: Udskudt omsorg er bedre end ingen omsorg, voksne må ikke ignorere et barn, da de dermed ikke anerkender dets eksistens, voksne skal være opmærksomme på deres fremtonings – og deres generelle – påvirkning af barnet, nærhed og distance er samspillende medvirkende til omsorgsfuld opdragelse, samt omsorg og opdragelse er gensidigt nødvendige.

Det er et etnografisk studie med feltarbejde i omkring et halvt år i en specifik daginstitution. Forskeren udfører deltagerobservation i nogle af afdelingerne i børnehaven hvor hun interagerer med børnene i dagligdagen og skriver observationer og særlige udtalelser ned. Siden interviewer hun enkeltvist syv ansatte – både pædagogmedhjælpere og pædagoger – på dybdegående vis, mens hun spørger ind til særlige situationer hun har observeret dem i.

Foss, E. (2009). Den omsorgsfulle væremåte. En studie av voksnes væremåte i forhold til barn i barnehagen. Bergen: Universitetet i Bergen.