Aktionslæring i dagtilbud: Udvikling af pædagogers professionsviden, identitet og autonomi.

Forfattere
Pedersen, T.
Koefoed-Nordentoft, N. og Olsson
Kilde
øbenhavn: Professionshøjskolen UCC.
År
2010

Formål

Formålet med studiet er at undersøge hvordan aktionslæring kan bidrage til at pædagoger kan sætte ord på deres kompetencer og viden. Derudover rettes fokus mod hvordan ansatte i daginstitutioner kan kommunikere deres viden og kompetencer videre til blandt andet forældre og forvaltning.

Resultat

Projektet viser at de deltagende pædagoger har haft mulighed for at skabe en fælles forståelse for hvad deres professionalitet indebærer. Pædagogerne har observeret hinanden og har på baggrund af en sprogliggørelse af deres praksis styrket denne. Pædagogerne har fået fælles ambitioner og stolthed over deres profession ved at udvikle en fælles bevidsthed om grundlæggende forudsætninger. Den fælles ambition er opstået gennem reflekterende samtaler pædagogerne imellem og gennem de beslutninger de har taget sammen, baseret på pædagogiske hensyn. Studiet viser desuden at pædagogerne gennem arbejdet med aktionslæring har udviklet en kultur hvor det er legitimt, og hvor pædagogerne har mod til, at arbejde tættere på hinandens praksis og give hinanden faglige indspil. Studiet konkluderer at aktionslæring har bidraget til at udvikle en selvtillidsdomineret kultur med mulighed for at udvikle praksis baseret på refleksion og fælles faglig dialog.

Design

Projektet Aktionslæring i dagtilbud er gennemført i 31 institutioner fordelt på fem kommuner i hovedstadsområdet. De deltagende institutioner bestemte selv hvor mange personer fra personalegruppen der skulle involveres i projektet. De pædagoger der deltog, forpligtede sig til at indtage en særlig aktiv rolle som medforskende pædagog hvor de på systematisk vis undersøgte deres pædagogiske praksis inden for projektets rammer.

Referencer

Pedersen, T., Koefoed-Nordentoft, N. og Olsson, J. (2010). Aktionslæring i dagtilbud: Udvikling af pædagogers professionsviden, identitet og autonomi. København: Professionshøjskolen UCC.

Opdragsgiver

BUPL