”Tokens, peer context and mobility in preschool children’s positioning work”. Nordisk Barnehageforskning, 3(2), 41-52.

Forfatter
Skånfors, L.
År
2010

Formål

Målet med undersøgelsen er at analysere børns positioneringsstrategier i en svensk daginstitution. Formålet er at undersøge hvordan børn løbende konstruerer, forhandler, fastholder og forandrer den sociale orden. Fokus for undersøgelsen er hvordan børnene investerer energi i at positionere sig i forhold til hinanden, og hvordan disse positioner skabes og forandres gennem børnenes løbende forhandlinger som gør det muligt for dem at bevæge sig mellem forskellige positioner.

Resultat

Undersøgelsen viser at børn positionerer sig selv og hinanden i relation til etablerede venskaber, alder og specifikke kompetencer, afhængigt af den kontekst de befinder sig i, og den aktivitet de er involveret i. Børn er i stand til at bevæge sig ind og ud af forskellige positioner med dertilhørende forskellig social status og magt. Studiet identificerer tre forhold som spiller ind på børns muligheder for forhandling af magt og status i sociale relationer: etablerede venskaber, alder og specifikke kompetencer.

Design

Datamaterialet består af cirka 75 timers videoobservationer i en daginstitution med 20-23 børn i alderen to til fem år med en overrepræsentation af piger. De transskriberede videoobservationer blev sammen med feltnotater analyseret i henhold til Harré og Langenhoves positioneringsteori. Analysearbejdet foregår ved at observere børns sociale ageren i forhold til deres sociale positioneringer.

Referencer

Skånfors, L. (2010). ”Tokens, peer context and mobility in preschool children’s positioning work”. Nordisk Barnehageforskning, 3(2), 41-52.

Opdragsgiver

uoplyst