”The effects of group daycare in the context of paid maternal leave and high-quality provision”.

Forfattere
Bekkhus, M.
Rutter, M.
Maughan, B.
Borge, A.I.H.
Kilde
European Journal of Developmental Psychology, 8(6), 681-696.
År
2011

Formål

Undersøgelsen har tre formål. Et formål var at undersøge, i hvilket omfang brugen af dagtilbud i Norge for 18 måneder gamle børn var en funktion af en social selektionsproces. Det andet formål var at bestemme virkningerne af dagtilbud for 18 måneder gamle børn på barnets fysiske aggressions- og angstniveau, når de blev 36 måneder gamle. Det tredje formål bestod i at vurdere effekten af familiære risikofaktorer på barnets fysiske aggressions- og angstniveau i 36-månedersalderen samt at afgøre, om typen af børnepasning målt i 18-månedersalderen er i stand til at moderere denne sammenhæng. Familierisiko er et indeks af faktorer i familien, såsom konflikter mellem forældre, uddannelsesniveau eller angst og depression hos moderen, der formodes at øge risikoen for angst og aggression hos barnet.

Resultat

Artiklen rapporterer om fem væsentlige fund: 1) 84 % af alle 12 måneder gamle børn blev passet i hjemmet, og der var ingen social selektion i forhold til valg af børnepasning for børn i denne alder. 2) Der kunne iagttages en stærk social selektion, da børnene var 18 måneder gamle, hvor der var en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem mødrenes uddannelsesniveau og deres brug af dagtilbud. Samme signifikante sammenhæng gør sig gældende med hensyn til familieindkomst: Jo højere familieindkomst, jo oftere gjordes brug af dagtilbud til børnene. 3) 18 måneder gamle børns brug af dagtilbud havde en meget svag, men dog statistisk signifikant, positiv effekt på barnets fysiske aggressions- og angstniveau målt i 36-månedersalderen. 4) Der fandtes en moderat effekt af det samlede mål for familierisikofaktorer på barnets fysiske aggressionsniveau målt i 36-månedersalderen samt en beskeden positiv effekt heraf på barnets angstniveau målt i 36-månedersalderen. 5) Der var ingen modererende effekt af vuggestue eller dagpleje i 18-månedersalderen på sammenhængen mellem det samlede mål for familierisikofaktorer og barnets fysiske aggressionsniveau målt i 36-månedersalderen.

Design

Datamaterialet består af individdata om børn af mødre rekrutteret til at deltage i en landsdækkende longitudinel spørgeskemaundersøgelse i deres 17. graviditetsuge i perioden 1999-2006, hentet fra det norske studie MoBa (Mor-barn-undersøkelsen). Udvalget består af børn, hvis mødre har deltaget i dataindsamlinger i 17. graviditetsuge, 30. graviditetsuge og 6, 18 og 36 måneder efter fødslen. Det drejer sig om 7.010 børn, der, da de var 18 måneder gamle, blev oplyst til at gå i dagtilbud, samt 9.855 børn, der, da de var 18 måneder gamle, blev oplyst til at blive passet i hjemmet – i alt 16.865 børn. Familiernes karakteristika (for eksempel familiens indkomst og moderens uddannelse) er anvendt som indikatorer for anvendelse af dagtilbud i 18-månedersalderen. De pågældende spørgeskemadata blev koblet med øvrige registerdata og herefter analyseret ved hjælp af regressionsanalyser.

Referencer

Bekkhus, M., Rutter, M., Maughan, B. & Borge, A.I.H. (2011). ”The effects of group daycare in the context of paid maternal leave and high-quality provision”. European Journal of Developmental Psychology, 8(6), 681-696.

Opdragsgiver

uoplyst