Preschool practices in Sweden, Portugal, and the United States.

Forfatter
Coelho, V., Åström, F., Nesbitt, K., Sjöman, M., Farran, D., Björck-Åkesson, E., Christopher, C., Granlund, M., Almqvist, L., Grande, C., Pinto, A. I.
År
2021

Formål

Studiet udforsker, hvor relevante og pålidelige de to observationsværktøjer The Teacher Observation in Preschool og the Child Observation in Preschool er i og på tværs af landene Sverige, Portugal og USA. Desuden undersøger forskerne i hvilken grad måleværktøjerne giver gode beskrivelser af adfærd og samspil i daginstitutionerne i de tre lande.

Resultat

Resultaterne viser, at måleværktøjerne opfangede adfærd i daginstitutionen, som var relevant, og gav pålidelige resultater i alle tre lande, selv om forskerne mener, at der er behov for at inkludere visse kulturspecifikke variabler for hvert land. Forskerne påpeger endvidere, at måleværktøjerne giver gode beskrivelser af adfærd og samspil i daginstitutionerne, og at disse beskrivelser afspejler de aktuelle diskussioner vedrørende dagtilbuddene i hvert land. De formoder, at målinger, som er baseret på adfærdsmåling, kan give grundige beskrivelser af et børnehave-/vuggestuemiljø, uden at man behøver at tilføje eksterne eller sammenlignende vurderinger af den observerede adfærd.

Design

Datamaterialet er indsamlet ved observationer i 78 daginstitutioner i Sverige, 42 i Portugal og 168 i USA. De to anvendte værktøjer måler praksis i daginstitutionen og bygger på en tilgang baseret på adfærdsmåling. I alle lande blev observationerne indledt ved begyndelsen af dagen i daginstitutionen. Observatørerne observerede hver pædagog og hvert barns adfærd. Derefter startede observatøren processen igen og fortsatte med at observere de samme personer gennem en hel dag i daginstitutionen, således at alle voksne og børn blev observeret lige mange gange. Disse data blev efterfølgende indsamlet på afdelingsniveau for at opsummere pædagogernes og børnenes oplevelser i løbet af dagen. Til sidst blev dette datamateriale analyseret for hvert land.

Referencer

Coelho, V., Åström, F., Nesbitt, K., Sjöman, M., Farran, D., Björck-Åkesson, E., Christopher, C., Granlund, M., Almqvist, L., Grande, C. & Pinto, A. I. (2021). "Preschool practices in Sweden, Portugal, and the United States". Early Childhood Research Quarterly, 55:79-96.

Opdragsgiver

The Competitiveness Operational Programme (COP), EU. Foundation for Science and Technology (FCT), Portugal. The Metro Nashville Public School System, USA. Vetenskapsrådet, Sverige