Transition Between Swedish Preschool and Preschool Class: A Question About Interweaving Care and Knowledge

Studiets formål er at undersøge pædagogers (preschool teachers) og børnehaveklasselæreres (preschool class teachers) erfaringer med børns overgang fra børnehave til børnehaveklasse. Forskningsspørgsmålene er: (1) Er aktiviteter i overgangen (transition activities) mellem børnehave og børnehaveklasse implementeret og i så fald hvordan? (2) Hvilke erfaringer med overgangsprocessen (the transition process) har pædagogerne og børnehaveklasselærerne?

Overordnet viser resultaterne, at de fleste institutioner har en handlingsplan for overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse, og at disse planer inkluderer en eller anden form for overlevering af informationer. Studiet peger på, at det i overvejende grad er børnehaveklasselærerne, som tager initiativ til denne overlevering, men at overleveringen foregår uden megen dialog og interaktion mellem de to institutioner.

Alle informanter giver udtryk for, at der er for stor afstand mellem pædagogers og børnehaveklasselæreres syn på børns læring, og at manglen på dialog og samarbejde mellem de to institutioner er en hæmsko for overgangsprocessen. Informanterne peger især på manglende tid og ressourcer som årsagen til det utilstrækkelige samarbejde, ligesom store børnegrupper og organisatoriske udfordringer ligeledes nævnes som barrierer.

Resultaterne viser, at overleveringsmøderne opleves som stressende, og at der ofte mangler rutiner for, hvilken information der skal overleveres, og hvordan denne information skal kommunikeres. Informanterne nævner også den tavshedspligt, som institutionerne har over for hinanden som en begrænsende faktor for overleveringen. Samtidig peger interviewene på, at information om børnenes sociale udvikling ses som det vigtigste emne i overleveringen. Som oftest deles information om hele børnegruppen frem for det enkelte barn. Børnehaveklasselæreren efterspørger kun information om det enkelte barn, når barnet skiller sig ud rent socialt, har adfærdsvanskeligheder eller har brug for ekstra støtte. Ifølge forfatterne er mangel på tid, ressourcer og konsensus om børns udvikling og læring hovedårsagen til, at fokus i overleveringen ikke er på det enkelte barn.

Resultaterne indikerer, at manglen på samarbejde og dialog mellem de to institutioner skaber antagelser og fordomme om, hvordan ”de andre” arbejder. Dette kommer blandt andet til udtryk som en følelse af ”os-mod-dem”, hvilket ifølge forfatterne kan være med til at hindre en optimal overgang fra børnehave til børnehaveklasse.

Studiets datamateriale består af et spørgeskema, som blev besvaret af 36 pædagoger og 38 børnehaveklasselærere, samt semi-strukturerede interview med fire pædagoger og fire børnehaveklasselærere. Informanterne blev udvalgt ud fra det kriterium, at de alle har erfaring med overgangsprocessen fra børnehave til børnehaveklasse. Spørgeskemaet er bygget op omkring tre hovedtemaer, som relaterer sig til henholdsvis informanternes baggrund, hvordan der arbejdes med fx børns sprogudvikling, og hvordan aktiviteter i overgangen fra børnehave til børnehaveklasse bliver gennemført. Til sidst i spørgeskemaet fik informanterne mulighed for at uddybe deres svar i et åbent spørgsmål. Interviewene fokuserede både på informanternes erfaringer med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og på børns sprogudvikling. Lev Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone danner rammen for analysen af det samlede datamateriale.

Alatalo, T., Meier, J., & Frank, E. (2016). Transition Between Swedish Preschool and Preschool Class: A Question About Interweaving Care and Knowledge. Early Childhood Education Journal 44(2), 155-167.