A cluster randomized trial of Promoting Alternative Thinking Strategies (PATHS®) with Swedish preschool children.

Forfatter
Eninger, L., Ferrer-Wreder, L., Eichas, K., Olsson, T. M., Hau, H. G., Allodi, M. W., Smedler, A.-C., Sedem, Gull, I. C., Herkner, B.
År
2021

Formål

Studiet vurderer de kortsigtede effekter af PATHS-programmet i svenske børnehaver. Børnehaveversionen af PATHS (Promoting Alternative Thinking Strategies) er en skolebaseret, lærerimplementeret, universel intervention udviklet i USA, som er designet til at fremme socio-emotionelle kompetencer (SEC) hos børn som et grundlag for forbedret mental sundhed. I dette studie undersøger forskerne, om piger og drenge havde udbytte af at deltage i børnehave-PATHS sammenlignet med piger og drenge i kontrolgruppen.

Resultat

Resultaterne viste en tendens til forbedret følelsesmæssig kompetence, arbejdshukommelse og prosocial leg efter interventionen. Nogle af resultaterne tydede også på en reduktion af indre og ydre adfærdsvanskeligheder, især i forhold til angstsymptomer og somatiske symptomer hos piger. Dog blev uventet stigning i hyperaktivitet og impulsivitet ligeledes knyttet til interventionen.

Design

Skoler/børnehaver i tre kommuner i en stor svensk by deltog i studiet. Disse kommuner blev valgt, fordi de repræsenterede et bredt spektrum af sociale entiteter med hensyn til gennemsnitlig indkomst og andre socioøkonomiske faktorer. Ved at bruge et randomiseret studie i to omgange, med informantvurdering og observation før og efter intervention, vurderede forskerne, at der var ændringer i barnets følelsesmæssige kompetencer, emotionelle bevidsthed, sociale problemløsning, prosociale leg, hæmmende kontrol og arbejdshukommelse ved brug af strukturel ligningsmodellering.

Referencer

Eninger, L., Ferrer-Wreder, L., Eichas, K., Olsson, T. M., Hau, H. G., Allodi, M. W., Smedler, A.-C., Sedem, Gull, I. C. & Herkner, B. (2021). “A cluster randomized trial of Promoting Alternative Thinking Strategies (PATHS®) with Swedish preschool children”. Frontiers in Psychology, 2866.

Opdragsgiver

Forskingsrådet for hälsa, arbetsliv och valfard, Vetenskapsrådet, Formas, VINNOVA, Stiftelsen Clas Groschinskys Minnesfond, Stockholm Universitets Centrum för Kompetensutveckling inom Vård och Omsorg (CKVO), Sverige