Matmot i barnehagen: En studie av toåringers matneofobi og kosthold og hvordan dette kan endres

Det overordnede formål med undersøgelsen er at kortlægge og undersøge forholdet mellem madneofobi og indtagelse af forskellige typer fødevarer blandt 2-årige i vuggestuer og at udarbejde, gennemføre og evaluere interventionerne. Madneofobi er en afvisning af og frygt for at prøve ny mad. Det er en normal del af småbørns udvikling, men madneofobi er ikke desto mindre forbundet med kost af en ringere kvalitet og kan reducere børns madglæde og generelle trivsel. Artiklens formål er at undersøge vuggestuepersonalets erfaringer med en sundhedsrelateret madintervention.

Studie 1: I alt 505 2-årige deltog i tværsnitstudiet. Højere niveau af madneofobi var forbundet med sjældnere indtagelse af grøntsager.

Studie 2: I alt 116 deltagende forældre med 2-årige i vuggestue deltog i interventionen Børns madmod (69 i interventionsgruppen og 47 i kontrolgruppen). Både de kortsigtede og langsigtede virkninger af interventionen på 61 af børnene blev evalueret. Der blev ikke fundet signifikante interventionsvirkninger på madneofobi, hverken en eller 18 måneder efter interventionen. Det blev heller ikke konstateret, at interventionen havde nogen indvirkning på børnenes vilje til at smage på mad en måned efter interventionen. Vuggestuemedarbejdere deltog i evalueringsprocessen, og interviewene resulterede i fem hovedtemaer: i) Vellykket udvikling af sensorisk kendskab for barnet, ii) madneofobi, iii) implementering af nye rutiner som udfordring, iv) manglende madlavningsfærdigheder, og v) inspiration til at fortsætte arbejdet med de indførte ændringer. Som et resultat af interventionerne viste det sig, at vuggestuepersonalet ønskede at fortsætte med dele af interventionen fremover. Interventionsperioden blev beskrevet som både udfordrende og inspirerende. Den overordnede tolkning var, at implementeringen gav flere udfordringer, især hvad angår madlavning og implementeringen af retningslinjer for madindtagelsepraksis.

Ph.D.-afhandlingen bygger på to studier. Studie 1 er et tværsnitstudie, og studie 2 er et klyngerandomiseret, kontrolleret interventionsstudie. Studie 1 havde til formål at beskrive sammenhængen mellem madneofobi og indtagelse af forskellige fødevarer blandt et udvalg af norske 2-årige i vuggestuer. Dataene blev indsamlet i samarbejde med et andet Ph.D.-projekt, SBL-projektet. Dataene blev således indhentet ved kortlægning af forældrenes kost, aktivitet og transportvaner. Der blev udarbejdet et elektronisk spørgeskema i to dele til denne dataindsamling. I alt 301 vuggestuer sagde ja til at deltage. Derudover blev 3100 forældre inviteret til at deltage i studie 1. 605 forældre fra 207 vuggestuer sagde ja. 530 (17 %) af de inviterede deltagere besvarede undersøgelsen.

Formålet med studie 2 var at udvikle en intervention, implementere interventionen og evaluere den sammenholdt med et klyngerandomiseret kontrolstudie. Interventionen omfattede tre trin: sensoriske oplevelser med mad, tilberedning og servering af måltider, der indeholdt maden fra første skridt, og implementering af retningslinjer for sund kost både i vuggestuen og i hjemmet.

Både studie 1 og 2 blev udført i løbet af ét vuggestueår. Børnene blev randomiseret på gruppeniveau. Derefter blev børnenes forældre rekrutteret. Hverken forældrene eller vuggestuerne i kontrolgruppen skulle foretage ændringer, men fortsætte deres sædvanlige mad- og spisepraksis. Stuerne i kontrolgruppen lå i andre daginstitutioner end de deltagende afdelinger. Både kvalitative og kvantitative metoder blev anvendt ved evalueringen af interventionen.

Helland, S. H. (2019). «Matmot i barnehagen: En studie av toåringers matneofobi og kosthold og hvordan dette kan endres». Akademisk avhandling. Universitetet i Agder.