Dokumentationssyndromet – En interaktionistisk och socialkritisk studie av förskolans dokumentations- och bedömningspraktik

Forfatter
Nilfyr, K.
Kilde
Linnéuniversitetet
År
2018

Formål

Formålet med studiet er at udforske børnehavens pædagogiske dokumentations- og evalueringspraksis. Fokus ligger på hverdagssituationer, hvor pædagoger udfører forskellige former for dokumentation eller evaluering, og hvor der samtidig sker en interaktion mellem børn og voksne. Undersøgelsens formål er at analysere, hvilken version af virkeligheden der dokumenteres. De to forskningsspørgsmål er: 1) Hvilke interaktionsmønstre udspiller sig i situationerne? 2) Hvordan kan disse forstås ud fra et socialinteraktionistisk og socialkritisk perspektiv?

Resultat

Analysen viser, at pædagogerne og børnene opfatter og definerer dokumentationssituationerne forskelligt. Pædagogerne definitioner er opgaveorienterede og inkluderer et forhåndsbestemt mål og et forventet resultat. Han/hun forsøger at få børnene til at dele denne definition ved at stille dem spørgsmål. Børnene synes at have en mere spontan holdning til situationen og er åbne for, at den kan ændre sig. Artiklens forfatter mener, at resultaterne tyder på, at både børn og voksne tilpasser sig den institutionelle dokumentations- og evalueringspraksis' forventninger og krav. De voksne optræder, som om der ikke er nogen forskelle i det forventede og det reelle resultat. Børnene tilpasser deres handlinger til det, de tror, der forventes af dem. Der er ingen klarhed over, hvad en dokumentationssituation kan eller bør betyde. Forfatteren understreger nødvendigheden af at vurdere, hvilke aspekter ved børnehavehverdagen der kan gøres synlige gennem dokumentation, og efterlyser en refleksion over, hvordan en sådan dokumentationspraksis kan fremme og hæmme børnenes lærelyst.

Design

Den udvalgte gruppe består af i alt 36 børn og seks pædagoger ved to afdelinger i to svenske børnehaver. Empirieen er videoobservationer af situationer, der involverer en form for dokumentation, som består af en interaktion mellem pædagoger og børn.

Referencer

Nilfyr, K. (2018). ”Dokumentationssyndromet – En interaktionistisk och socialkritisk studie av förskolans dokumentations- och bedömningspraktik”. Akademisk avhandling. Linnéuniversitetet.