De yngste barna som vegfarere i barnehagen

Forfatter
Myrstad, A. & Sverdrup, T.
Kilde
Tidsskrift for Nordisk barnehageforskning, 18(1):1-12
År
2019

Formål

Artiklen undersøger, hvordan de yngste børnehavebørns vandring og kropslige bevægelse bliver udgangspunktet for børnenes læringsprocesser. Forfatterne undersøger, hvordan den gensidige dynamik mellem omgivelser og børn kan påvirke den måde, børns læringsprocesser kan forstås på. Målet er at bidrage til en tydeliggørelse af indholdet i et holistisk læringssyn. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan kan de yngste børnehavebørns vandring og bevægelser forstås som læring?

Resultat

Forfatterne mener, at børn ved at bevæge sig gennem verden på forskellige måder vil gøre kropslige, sanselige og følelsesmæssige erfaringer, der videre kan transformeres til viden og færdigheder. Pædagogens opgave er at være en medvandrer, medoplever og medlærende, som deltager aktivt i fælles undren og udforskning, med åbenhed og årvågenhed for omgivelserne. Det handler om at lede andres opmærksomhed og udveksle information som en forløber for videre vidensudvikling. Forfatterne understreger, at en sådan læringstilgang kan være en påmindelse om, hvordan læring i børnehaven kan forstås og praktiseres ud over formidling af foruddefineret viden.

Design

Forskerne har brugt empiriske data fra projektet "Blikk for vandring", hvor de yngste børns vandring i børnehaven var i fokus, og der blev gennemført et mikrofeltarbejde i tre norske børnehaver. Forskeren fulgte en gruppe på fire børn (2-3 år) fra en småbørnsafdeling og deres pædagogiske leder på en tur i børnehavens udemiljø. Projektet var inspireret af metoden "walking alongside", hvor forskeren var til stede som deltagende observatør i de samme omgivelser som børnene. Vandringerne blev optaget med videokamera, og analysen fokuserer på situationer, der viser forskellige sider ved børnenes engagement og involvering med omgivelserne.

Referencer

Myrstad, A. & Sverdrup, T. (2019). «De yngste barna som vegfarere i barnehagen». Tidsskrift for Nordisk barnehageforskning, 18(1):1-12.