Children’s crying in play conflicts: A locus for moral and emotional socialization

Forfatter
Kvist, M. H.
Kilde
”. Research on Children and Social Interaction, 2(2):153-176.
År
2018

Formål

Formålet med studiet er at videreudvikle forståelsen af gråd og respons på gråd som interaktionelle og sociokulturelle fænomener i en børnehavekontekst. Studiet undersøger børns leg og voksnes respons på konflikter i leg mellem jævnaldrende, der resulterer i gråd. Mere specifikt tager studiet udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: (1) Hvad er de sociale funktioner af gråd i konflikter mellem jævnaldrende børn? (2) Hvordan kan børnehavebørnenes respons på jævnaldrendes gråd forstås i forhold til institutionelle normer og værdier og børnenes gruppekultur med jævnaldrende? (3) Hvad karakteriserer det emotionelle og moralske socialiseringspotentiale i pædagogers respons på børns gråd? 

Resultat

Fundene fra studiet viser, at små børn bruger gråd som en kommunikativ handling, der inviterer til en aktiv respons fra børnehavepersonalet i forbindelse med moralske overtrædelser fra jævnaldrende. Gråden blev adresseret af personalet. Børnene opgraderede grådens bemærkelsesværdighed ved at tage forskellige teknikker i brug som f.eks. brug af pauser, udskyde gråd og at flytte sig til et sted, som andre, især personalet, i højere grad ville lægge mærke til.

Resultaterne fra studiet viser, at vedvarende gråd, når personalet responderede og bidrog til konfliktløsning, var problematisk og blev betragtet som upassende af personalet. Da personalet havde anerkendt problemet og konflikten, som var årsagen til gråden, forventede de, at barnet skulle deltage i konfliktløsning på en ordentlig måde.

Opsummeret viser studiet, at børnene konfigurerer deres egen gråd som en kropslig og offentligt synlig handling med den intention at blive lagt mærke til af børnehavepersonalet, hvis responser udgør den moralske indramning af konflikt i leg.

Design

Dette studie er en del af et større studie. Det aktuelle studie er baseret på videoetnografi gennemført i en svensk børnehave. Videooptagelserne er lavet i to forskellige grupper i børnehaven: en gruppe med børn i alderen 1-3 og en gruppe i alderen 4 år. I alt udgøres respondenterne af 38 børn og 9 ansatte i børnehaven. Størstedelen af de ansatte var uddannede pædagoger. Fokusgruppen bestod af 5 børn, der blev udvalgt på baggrund af deres alder (18 måneder-2 år ved optagelsernes start). Videooptagelserne var ikke kun begrænset til fokusbørnene. Optagelserne er af aktiviteter, der repræsenterer typiske dage i børnehaven.

Referencer

Kvist, M. H. (2018). “Children’s crying in play conflicts: A locus for moral and emotional socialization”. Research on Children and Social Interaction, 2(2):153-176.

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet, Sverige