What about the Migrant Children? The State-Of-The-Art in Research Claiming Social Sustainability

Forfatter
Boldermo, S., Ødegaard, E. E.
Kilde
Sustainability, 11(2).
År
2019

Formål

I dette litteraturstudie har forfatterne gennemgået forskningsartikler vedrørende uddannelse i bæredygtighed (Education for Sustainability) i daginstitutionem. Formålet var at beskrive, i hvilket omfang uddannelse i bæredygtighed hænger sammen med et holistisk og socialt perspektiv, der tager hensyn til etnisk mangfoldighed og erfaringer med tilhørsforhold. 

Forskningsspørgsmål:

  1. I hvilket omfang anvendes/afspejles et holistisk og socialt perspektiv på bæredygtighed i forskningsartikler om undervisning i bæredygtighed (Early Childhood Education for Sustainability - ECEfS) i daginstitutionen?
  2. Hvordan er det sociale aspekt af uddannelse i bæredygtighed begrebsmæssigt placeret af forskere i daginstitutioner?
  3. Hvad siger forskningen om mangfoldighed/multikulturelle perspektiver og indvandrerbørn i forhold til det sociale aspekt af uddannelse i bæredygtighed?
  4. Hvad siger forskningen om tilhørsforhold (og tilsvarende begreber) i en ECEfS-kontekst?

 

Resultat

Resultaterne af undersøgelsen viste, at forskere inden for bæredygtig udvikling i vid udstrækning anerkendte de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af bæredygtighed for uddannelse og dermed anvendte et holistisk perspektiv på fænomenet. Men selv om de sociale dimensioner blev anset for at være stærkt knyttet til emner som social retfærdighed, medborgerskab og opbygning af stabile samfund, var der imidlertid kun få artikler, der udforskede mangfoldighed, multikulturelle perspektiver eller indvandrerbørns situation i forbindelse med arbejdet med uddannelse i bæredygtighed i daginstitutionen. Endvidere ses begrebet tilhørsforhold i ringe grad i forbindelse med indvandrere og flygtninge. Forfatterne argumenterer for, at disse aspekter bør indgå i yderligere forskning. 

Design

Forskerne søgte efter videnskabelige artikler i 20 tidsskrifter (ni nordiske og elleve internationale) om uddannelse, daginstitution og/eller uddannelse i bæredygtighed. Litteratursøgningerne blev foretaget på titel, nøgleord og resuméer med engelske, norske og svenske varianter af nøgleordene “sustainability“ (bæredygtighed), “sustainable/environmental sustainability“ (bæredygtig/miljømæssig bæredygtighed), “social sustainabiliy“ (social bæredygtighed), “social dimension“ (social dimension), “belonging“ (tilhørende), “citizenship“ (medborgerskab), “democracy“ (demokrati) og “agency“ (handling). 

Litteraturgennemgangen fandt sted i fire trin. I det første trin udpegede forskerne 59 artikler i de 20 tidsskrifter. I andet trin læste forskerne artiklerne og vurderede deres relevans. 41 artikler gik videre til tredje trin og blev læst grundigt og opdelt efter formål, forskningsspørgsmål, teori, metode, populationsstørrelse og konklusioner. I fjerde trin opdelte forskerne artiklerne efter relevans ud fra de fire forskningsspørgsmål.

Referencer

Boldermo, S. & Ødegaard, E. E. (2019). “What about the Migrant Children? The State-Of-The-Art in Research Claiming Social Sustainability”. Sustainability, 11(2).

Opdragsgiver

Forskningsrådet, Norge. Universitet i Tromsø – Norges arktiske universitet, Norge. Høgskulen i Vestlandet, Norge