Sang som performativ for samspill i småbarnspedagogisk praksis

Afhandlingen undersøger samspillet der opstår når vuggestuebørn og pædagogerne i dagtilbuddet synger sammen. Problemstillingen er: Hvilken betydninger får sangsamspil for småbørnspædagogisk praksis gennem et performativt vidensapparat?

Følgende forskningsspørgsmål er blevet stillet:

1. Hvilke samspilsøjeblikke opstår mellem sang, de yngste børn og pædagogerne?
2. Hvilke performative agenter er aktive i sangens samspilsøjeblik?
3. Hvordan bidrager forskerens affektive samarbejde med forskningsmaterialet til perspektiver på småbørnspædagogisk kompetence og etik?

Et fremtrædende resultat er kontaktskabende sang i form af kropslighed, sangens gøren og samspillets musikalitet og rytmisk grundtone. Et andet resultat fremhæver samspil med vægt på improvisering, affekt, kropslighed og menneskelig og ikke-menneskelig materialitet. Det tredje resultat handler om pædagogens deltagelse i samspil, med vægt på kropslighed og affekt. Det fjerde resultat er metodologisk og vedrører performativ forskning i en småbørnspædagogisk forskningskontekst, og forskerens positionering som centreret og de-centreret.

Datamaterialet består af delvist deltagende videoobservation af hverdagssituationer i en vuggestue med syv ansatte og 28 børn under tre år. Forskeren var til stede i vuggestuen i seks måneder og observationerne består af optagelser af samspillet mellem børn og pædagoger, hvor sang spiller en central rolle.

Bjørkøy, I. (2020). «Sang som performativ for samspill i småbarnspedagogisk praksis». Akademisk avhandling. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.