Evaluering af styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer til at fremme småbørns motoriske udvikling

Back to front page
Forfatter
Pedersen, M. R. L., & Ibsen, B.
År
2022

Formål

Studiet undersøger, om en faglig indsats giver et reelt kompetenceløft til det pædagogiske personale i vuggestuer og dagplejer med hensyn til arbejdet med småbørns motoriske udvikling. Det blev også undersøgt, hvordan personalet oplever implementeringen af den faglige indsats. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvilken betydning har den faglige indsats haft for det pædagogiske personales kompetence med hensyn til arbejdet med småbørns motoriske udvikling? 2) Hvad oplever personalet som fremmende og hæmmende elementer for implementeringen af denne faglige indsats?

Resultat

Resultaterne viser, at den faglige indsats har styrket personalets kompetence i praksis. Personalet oplever både fremmende elementer (den faglige indsats bliver gennemført som praktisk øvelse og er nemt at anvende) og hæmmende elementer (udskiftning af personalet og manglende interesse) ved implementeringen af den faglige indsats.

Design

Datamaterialet omfatter personalets vurdering og inkluderer observationer, interviews og personalets svar på spørgeskemaer fra 20 dagtilbud i Høje-Taastrup kommune i Danmark, hvor feltarbejdet blev gennemført.

Referencer

Pedersen, M. R. L., & Ibsen, B. (2022). Evaluering af styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer til at fremme småbørns motoriske udvikling. CEPRA-striben, 31, 62–77.

Opdragsgiver

Helsefonden, Danmark; Høje-Taastrup kommune, Danmark & Syddansk Universitet, Danmark