Formål
Studiet undersøger, hvordan børnehavebørn, vandspecialister og en forsker samarbejdede om det hydrosociale kredsløb i en urban kystby i Sverige. Målet er at fremme nye relationelle praksisser, der forbinder samfund, miljø og teknologi, baseret på posthumanistiske perspektiver og metodologiske tilgange fra tænkere som Stengers og Haraway. Studiet undersøger børns udforskning af vandets betydning i hverdagen, og hvordan samarbejdet med vandspecialister giver nye indsigter i vand og afløb.
Resultat
Resultaterne viser, at børnehavebørn gennem praktiske oplevelser kan bidrage med vigtig indsigt, og at deres perspektiver tilfører værdi til diskussioner om samfund og miljø. Samarbejdet mellem børn, forskere og vandspecialister fremhæver, hvordan lokale praksisser kan forme nye måder at tænke på vand i et urbant miljø, og styrker børns deltagelse som aktive aktører i miljørelaterede spørgsmål. Studiet illustrerer også, hvordan børns spørgsmål, som "Hvor går vandet hen, når vi skyller i toilettet?", bidrager til forståelsen af komplekse samfundsprocesser relateret til vandbehandling og bæredygtighed.
Design
Datamaterialet blev indsamlet gennem deltagerobservation, hvor forskeren sammen med børnene og vandspecialisterne dokumenterede interaktionerne gennem digitale værktøjer (billeder og video), notater og tegninger. Udforskningerne fandt sted i børnenes nærmiljø og inkluderede aktiviteter som at åbne brønddæksler, eksperimentere med vand og observere vandrensningsprocesser.
Referencer
Postila, T. E. (2023). An Ecology of Practices – The Hydrosocial Cycle as a Matter of Concern In Preschool Children’s Explorations. Nordic Journal of Early Childhood Education Research, 20(4), 25–42.