Bilinguals Contingently Respond to Teacher Inferential Questions during Shared Reading in Preschool

Back to front page
Forfatter
Kucherenko, S., Rydland, V., & Grøver, V.
År
2022

Formål

Studiet undersøger, hvordan tosprogede børn responderer på pædagogers spørgsmål i forbindelse med højtlæsning i daginstitutionen. Særligt udforskes børnenes evne til at tilpasse sig spørgsmålenes sværhedsgrad. Forskningsspørgsmålet er: I hvilken grad tilpasser børnene deres svar til pædagogernes niveau af inferensbaserede spørgsmål?

Resultat

Resultaterne viser, at et højere sværhedsniveau i spørgsmålene konsekvent fremkaldte mere komplekse svar fra børnene, og at de fleste børn svarede på samme niveau som spørgsmålene. Dette indikerer, at pædagoger kan fremme sproglig udvikling hos tosprogede børn ved at stille spørgsmål, der udfordrer deres tankegang. Studiet fandt også, at pædagogerne i højere grad brugte komplekse spørgsmål frem for bogstavelige spørgsmål under højtlæsningssessionerne, hvilket kan bidrage til udviklingen af børns sprogforståelse og sprogfærdigheder.

Design

Studiet er baseret på en læseintervention i flerkulturelle daginstitutioner i Oslo kommune, Norge. Den nuværende undersøgelse inkluderer 53 pædagoger og 202 tosprogede børn. Pædagogerne optog lydoptagelser af højtlæsningssessioner sammen med en gruppe børn i alderen tre til fem år. Forskerne transskriberede optagelserne og anvendte sekventiel analyse for at undersøge, hvordan børnene tilpassede deres svar i forhold til sværhedsgraden af pædagogens spørgsmål. I alt omfattede analysen 8.667 pædagogudsagn og 5.303 børneudtalelser.

Referencer

Kucherenko, S., Rydland, V., & Grøver, V. (2022). Bilinguals Contingently Respond to Teacher Inferential Questions during Shared Reading in Preschool. Early Education and Development, 34(7), 1528–1544.

Online year: 2022

Issue year: 2023

Review year: 2022

Opdragsgiver

Norges forskningsråd, Norge