Food and meal policies and guidelines in kindergartens in Norway and China: a comparative analysis.

Forfatter
Ciren, B
År
2021

Formål

Studiet sammenligner, hvordan Norge og Kina organiserer mad og måltider i daginstitutionen. Målet er at belyse forskelle og ligheder og at inspirere til refleksion over kulturspecifikke måltidsvaner. Analysen ser på mål og krav i begge lande med fokus på ernæring, pædagogik og socialisering under måltider.

Forskningsspørgsmålene er:

  1. Hvad er de vigtigste mål og fokuspunkter, som er nævnt i dokumenterne, når det gælder mad og måltider?
  2. Hvad er de ernæringsmæssige krav, som er nævnt i dokumenterne i Norge og i Kina?
  3. Hvad er de pædagogiske mål for mad og måltider i de to lande?
  4. Hvad er kravene til socialisering under måltiderne i de to lande?

Resultat

Resultaterne viser, at begge lande anerkender daginstitutionen som vigtig for børns sundhed, men de fokuserer på forskellige aspekter. Kina lægger vægt på ernæring og madlavning, mens Norge lægger vægt på sociale aspekter ved måltiderne og samfundsopbygningen. Kulturelle forskelle og forskellige filosofier påvirker disse retningslinjer. Studiet antyder, at begge lande kan lære af hinanden, for eksempel ved at inkludere bæredygtighed i retningslinjerne og ved at integrere strategier vedrørende mad i undervisningen. Det foreslås desuden, at pædagogerne får en større rolle, når det gælder fremme af sunde spisevaner og social interaktion blandt børnene i daginstitutionen.

Design

Datamaterialet blev indsamlet fra politiske dokumenter i begge lande efter søgninger på forskellige kombinationer af ordene "mad i daginstitutioner", "måltider i daginstitutioner", "regulering" og "retningslinjer" på både norsk og kinesisk på forskellige netsteder fra regeringer og relevante ministerier i begge lande. Lovgivning i forhold til daginstitutioner og læreplaner fra begge lande blev også inkluderet i analysen. Dokumenterne blev analyseret ved hjælp af tematisk indholdsanalyse.

Referencer

Ciren, B. (2021). "Food and meal policies and guidelines in kindergartens in Norway and China: a comparative analysis". European Early Childhood Education Research Journal, 29(4):601-616.

Opdragsgiver

Norges forskningsråd, Norge