Literacy-Related Play Activities and Preschool Staffs’ Strategies to Support Children’s Concept Development

Forfatter
Norling, M., & Lillvist, A.
Kilde
World Journal of Education 6(5), 49-63.
År
2016
ISBN
27924208

Formål

Formålet med studiet er at undersøge, hvilke sprogstimulerende strategier dagtilbudsmedarbejdere (preschool staff) anvender, når de understøtter børns begrebsudvikling (concept development) gennem sprogstimulerende legeaktiviteter (literacy-related play) såsom oplæsning, skrivning, tegning og spontan leg.

Resultat

Overordnet viser resultaterne, at de sprogstimulerende legeaktiviteter understøtter børnenes begrebsudvikling. Forfatterne finder fem typer begreber, som udfoldes i interaktionen mellem børn og voksne: 1) begreber for handling, 2) begreber, der refererer til konkrete ting, 3) deskriptive begreber, 4) begreber for tid og sted og 5) specifikke navne på ting. Seks temaer karakteriserer de sprogstimulerende legeaktiviteter: farve/mønster, ord/bogstav, billede/foto, konstruktion/funktion, fortællinger samt søge/finde. Resultaterne peger på, at aktiviteter som spontan leg, drama, vokseninitieret samt børnestyret leg tilbyder mangfoldige muligheder til at støtte børn i deres begrebsudvikling. I forbindelse med sådanne aktiviteter støttes børns sproglige udtryk, og der er mulighed for at udvide barnets brug af begreber.

Design

Datamaterialet består af videooptagelser af sprogstimulerende legeaktiviteter i seks dagtilbudsafdelinger med børn i alderen 1-5 år. Dagtilbudsafdelingerne blev udvalgt, fordi de havde et læringsmiljø af høj kvalitet, og dagtilbudsmedarbejderne blev udvalgt til at deltage, fordi de havde scoret højt med hensyn til sprogstimulerende strategier i en tidligere undersøgelse.

Referencer

Norling, M., & Lillvist, A. (2016). Literacy-Related Play Activities and Preschool Staffs’ Strategies to Support Children’s Concept Development. World Journal of Education 6(5), 49-63.

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet