Local and global aspects: Teaching social sustainability in Swedish preschools.

Forfatter
Borg, F., Gericke, N.
År
2021

Formål

Studiet undersøger pædagogers undervisningspraksis i tilknytning til undervisning i bæredygtig udvikling (EfS) med særligt fokus på social bæredygtighed. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvilke syn har pædagoger på bæredygtig udvikling? 2) På hvilke måder og hvordan knytter pædagogers undervisning i social bæredygtighed sig til: a) En helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed, og b) varierede læringspraksisser fra et transformationsorienteret perspektiv? 3) Hvilke udfordringer angiver pædagoger, at de møder i læringen om social bæredygtighed?

Resultat

Resultaterne viser, at pædagogerne som udgangspunkt betragter bæredygtighed fra et miljøperspektiv. Efter deltagelsen i skoleudviklingsprojektet begyndte de dog at integrere sociale bæredygtighedsaspekter i undervisningen, såsom omsorg for sig selv, andre mennesker og verden. Pædagogerne knyttede lokale bæredygtighedsudfordringer sammen med internationale bæredygtighedsudfordringer. Børnenes handlekraft blev til en vis grad styrket gennem læringsaktiviteter, som støttede børnenes aktive deltagelse og engagement. Undervisningen gav pædagogerne nye perspektiver og hjalp dem med at forstå, hvordan de tre dimensioner inden for bæredygtighed (den sociale, den økonomiske og den miljømæssige) hænger sammen og er gensidigt afhængige.

Design

Forskerne gennemførte individuelle interview med 12 pædagoger fra otte svenske daginstitutioner, som deltog i et skoleudviklingsprojekt. Projektet omfattede workshops for pædagoger om læring i bæredygtig udvikling (EfS) og lokalt implementeringsarbejde. Datamaterialet blev analyseret ved hjælp af tematisk indholdsanalyse.

Referencer

Borg, F. & Gericke, N. (2021). "Local and global aspects: Teaching social sustainability in Swedish preschools". Sustainability, 13(7):3838.

Opdragsgiver

Skolforskningsinstitutet, Sverige Sveriges regjering, Uppdrag om försöksverksamhet med praktiknära forskning, Sverige