Hvor sunde er de danske børnehaver?: Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbud til 3-6 årige.

Forfattere
Grønfeldt, V.; Nyboe
M.; Mikkelsen, B. E.
Kilde
København: Fødevareinstituttet.
År
2007

Formål

Dette studie er en kortlægning af livsstilsmæssig praksis, af diverse politikker (for mad og måltider, bevægelse og fysisk aktivitet, håndhygiejne og børnenes sociale relationer) og af hverdagspraksis i børnehaver i Danmark. Formålet med studiet er at undersøge udbredelsen af diverse politikker og sammenhængen mellem politikkerne og den pædagogiske praksis.

Resultat

Resultaterne viser eksempelvis at 86 % af institutionerne har en mad- og måltidspolitik, men også at personalet i stor udstrækning mener at det har et medansvar for børnenes kostvaner, fysiske udfoldelse og hygiejne. Generelt er der sammenhæng mellem personalets holdning til medansvar og det at den pågældende institution har en politik for området. Hvilke præcise kausale sammenhænge og hvilken indre dynamik der er mellem holdning til medansvar, eksistens af en politik og faktisk dagligdags praksis, må afklares i yderligere undersøgelser.

Design

Studiet er designet som tværsnitsundersøgelse og udført via spørgeskema med et vist element af ’what works’. Studiet baserer sig på besvarelser fra 1.842 børnehaver og integrerede institutioner for børn i alderen tre til seks år.

Referencer

Grønfeldt, V.; Nyboe, M.; Mikkelsen, B. E. (2007). Hvor sunde er de danske børnehaver?: Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbud til 3-6 årige. København: Fødevareinstituttet.

Opdragsgiver

Ikke oplyst