”Åpne barnehager i Norge. Organisering, bruk og betydning”.

Denne rapport præsenterer resultaterne fra en udredning om pædagogisk bemandede legestuer (åpne barnehager) i Norge. Udredningens formål er at give en oversigt over organiseringen af de pædagogisk bemandede legestuer og en beskrivelse af det tilbud, der gives. Formålet er desuden at undersøge, hvem der benytter sig af tilbuddet, samt hvilken betydning tilbuddet har for brugerne (fx forældre eller bedsteforældre). Haugset & Sivertsen (2014) dokumenterer dataindsamlingen og foretager yderligere analyser på det samme datagrundlag.

Omfanget af legestuer forstås her som antallet af legestuer, hvor mange børn legestuen er godkendt til at kunne modtage, faktisk brug/fremmøde, åbningstider og antal ansatte. Det anslås, at der er 184-222 pædagogisk bemandede legestuer i Norge. De 132 legestuer som har besvaret spørgsmål om kapacitet i spørgeskemaet har en samlet kapacitet på 3.940 pladser. Det er ikke muligt nøjagtigt at opgøre det faktiske brug, fordi legestuerne har mange forskellige måder at opgøre, hvor mange der benytter tilbuddet, på. Flertallet af legestuerne har åbent 10-11 måneder per år, og der er typisk åbent mellem 09.00-15.00. I gennemsnit har de lidt over 2 medarbejdere ansat, svarende til 0,9 fuldtidsmedarbejdere. 90 % af legestuerne har en pædagog ansat. 7 % har andre typer af pædagogisk personale (barneværnspædagog, specialpædagog, etc.) i personalestaben.

Legestuernes ejerskab og organisering er undersøgt, og studiet viser, at kommunale og menigheds-/trossamfundsejede legestuer udgør hhv. 49 % og 30 % af legestuerne i undersøgelsen. Resten af legestuerne drives af bl.a. ideelle foreninger, forældrekooperativer eller enkeltpersoner. Ca. 1/3 af legestuerne er en afdeling i eller en del af en ordinær børnehave. Der er ligeledes et udstrakt samarbejde med lokale norske sundhedscentre (helsestation). 60 % af legestuerne tager betaling for fx deltagelse, deltagelse i specielle aktiviteter, mad eller for materialer, som bruges af legestuen. 93 % af legestuerne modtager kommunalt driftstilskud iht. den norske børnehavelovs (barnehageloven) forskrifter.

Mere end 70 % af legestuerne tilbyder fælles måltider, samlinger, sang, samlingsstund og sangstund på ugentlig basis. Udeleg og ture er faste indslag i 35 % af legestuerne.

Ca. 60 % af brugerne er faste brugere, dvs. at de kommer mindst en gang om ugen i mindst to mdr. 29 % af brugerne er fremmedsproglige (i studiet defineret som andre sprog end norsk, svensk, dansk, samisk og engelsk).

Der peges på, at legestuernes betydning for brugerne af tilbuddet og for samfundet handler om, at de møder og har betydning for både børnene og de voksne, som kommer der, og at dette har særlig stor betydning for familier med anden kulturel og sproglig baggrund end norsk. Legestuerne tilfredsstiller bl.a. behovet for at møde brugere med samme kulturelle og sproglige baggrund. Den unikke mulighed for forældrevejledning og tidlig indsats i familier, som har det svært, er ligeledes betydningsfuld. En del respondenter peger på, at betydningen af legestuerne ikke må reduceres til en "opvarmning" til almindelig børnehave; tilbuddet er noget kvalitativt andet end almindelig børnehave.

Undersøgelsen baserer sig på besvarelser af et elektronisk spørgeskema, der er sendt til samtlige registrerede pædagogisk bemandede legestuer i Norge. Hovedformålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få et overblik over organisatoriske, formelle og "målbare" fakta om samtlige pædagogisk bemandede legestuer. Ud af de 222, som fik tilsendt spørgeskemaet, var der 160 legestuer, der svarede. Respondenterne var centrale personer i legestuerne, fx leder eller pædagog med indsigt i den daglige drift. Derudover bygger undersøgelsen på uddybende interviews og besøg i legestuer. De mere dybdegående interviews og besøg i udvalgte legestuer har som formål at fremstille brugernes bevæggrunde for at benytte tilbuddet og deres oplevelser af tilbuddet samt at give en dybere indsigt i spørgeskemaundersøgelsens resultater. Der blev foretaget interview og besøg på i alt 6 legestuer. Fire af legestuerne er valgt, fordi de i særlig høj grad menes at kunne belyse temaer som integrering af fremmedsproglige brugere og belyse mekanismer, hvorved børn bliver rekrutteret fra legestuen til den almindelige børnehave. Data blev indsamlet ved hjælp af semistrukturerede og strukturerede interviews, observationer og indsamling af relevante dokumenter (bl.a. årsplaner). I alt 10 pædagoger og 36 brugere blev interviewet.

Haugset, A., Gotvassli, K., Ljunggren, B. & Stene, M. (2014). ”Åpne barnehager i Norge. Organisering, bruk og betydning”. Rapport 2014:9. Steinkjer: Trøndelag Forskning og Utvikling.