“Socialisation tensions in the Swedish Preschool Curriculum – the case of mathematics”.

Forfattere
Lembrér, D.
Meaney, T.
Kilde
I: Bergman, L. m.fl. (red.): Childhood, learning and didactics. Educare-vetenskapliga skrifter, 2014:2. Malmö: Malmö Högskola. 89-106.
År
2014

Formål

Formålet med dette studie er at undersøge de mål og retningslinjer i den reviderede nationale læreplan (”curriculum”) for dagtilbud, der blev implementeret i svenske dagtilbud (”preschools”) i juni 2011. Det er hensigten at se på, hvordan et øget fokus på læring og viden, der generelt gør sig gældende i den reviderede læreplan, påvirker den socialisering, som børnene får. Med socialisering menes her en proces, hvor børn erhverver færdigheder, der er nødvendige for at kunne fungere som samfundsmedlemmer. Noget, som forfatterne mener, involverer både at kunne reproducere kulturelle forståelser fra en generation til en anden og at producere nye idéer. I studiet ses der særligt på disse forhold i relation til matematik.

Resultat

Studiet viser, at nogle af målene og retningslinjerne indikerer, at dagtilbud bør opmuntre børn til at bruge dagtilbudskonteksten til at influere på deres egen situation, omgivelserne og aktiviteter. Disse punkter adresserer altså børnenes væren, idet de udtrykker vigtigheden af, at børnene får lov at bidrage til og skabe deres egne oplevelser, udtrykke deres synspunkter og udleve deres ideer i aktiviteterne. Resultaterne af studiet viser derudover, at der er mange mål og retningslinjer, der positionerer børn som blivende. Eksempelvis mål og retningslinjer, hvori børn omtales som individer, der har behov for at blive socialiseret ved at tilegne sig nødvendige kompetencer for at kunne blive velfungerende medlemmer af samfundet. Eller hvori børn omtales som individer med et behov for at tilegne sig, hvad andre i samfundet har bestemt er nødvendigt for dem at lære.

I de generelle mål og retningslinjer positioneres børn som både værende og blivende, hvilket betyder, at pædagogerne kan forventes at kunne skabe aktiviteter, der socialiserer børn til at både skabe og tilegne sig kulturelle forståelser. I modsætning hertil positionerer mål og retningslinjer relateret til matematik næsten udelukkende børn som blivende, hvilket betyder, at pædagogerne ikke støttes i deres opfattelse af børnene som havende kompetencer og normer. På baggrund af disse resultater argumenterer studiet for, at det er ønskværdigt og muligt at skrive flere af målene og retningslinjerne således, at de indeholder anskuelser af børn som værende og blivende samtidig. Dette ville kunne støtte pædagogerne i aktivt at bruge børnenes normer og kompetencer i planlægningen af aktiviteter, hvor børnene både skaber og lærer kulturelle forståelser, deriblandt de forståelser, der er med hensyn til matematik.

Design

Forfatterne bruger to begreber i analysen af mål og retningslinjer i den reviderede nationale læreplan, væren (”being”) og bliven (”becoming”). Begreberne bruges til at undersøge, hvordan det øgede fokus på mål og retningslinjer i den reviderede læreplan skaber spændinger i børnenes socialisering. Børnenes væren som ”matematikere” antages at ville fremgå af læreplanens mål og retningslinjer, ved at børnene positioneres som værende i besiddelse af matematiske normer, værdier, kompetencer og viden, som de tager med sig ind i nye aktiviteter. Børnene positioneres derimod som blivende til ”matematikere” i læreplanens mål og retningslinjer, ved at de bliver omtalt som værende ”ufuldkomne”, og at de har behov for at tilegne sig normer, værdier, kompetencer og viden.

For at identificere, hvilken type af socialisering læreplanen promoverer med bestemte mål eller retningslinjer, identificerer studiet, hvorvidt fokus er på børnenes væren eller bliven i de enkelte mål og retningslinjer. De i alt 61 mål og retningslinjer blev undersøgt herudfra, hvoraf 57 udgør generelle mål og retningslinjer, og 4 specifikt retter sig mod matematik. Børnenes væren blev betragtet som fokus for målet/i retningslinjerne, såfremt de omhandler børns skabelse af deres egne oplevelser, hvorigennem de styrkes og opmuntres til at være aktive agenter. Børnenes bliven blev betragtet som fokus for målet/i retningslinjerne, såfremt de adresserer børns behov for at opnå en specifik viden, behov for stimulering og muligheder for at udvikle bestemte kompetencer.

Referencer

Lembrér, D. & Meaney, T. (2014). “Socialisation tensions in the Swedish Preschool Curriculum – the case of mathematics”. I: Bergman, L. m.fl. (red.): Childhood, learning and didactics. Educare-vetenskapliga skrifter, 2014:2. Malmö: Malmö Högskola. 89-106.

Opdragsgiver

ikke oplyst