Når øyet styrer hånden: Om mestringsprosesser i barnehagen.

Forfatter
Frisch, N. S.
Kilde
FORMakademisk 1 (1) S. 85-95.
År
2008

Formål

Denne undersøgelse udforsker relationer i forbindelse med børnehavepersonalets rolle i børns tegneprocesser hvor visuel perception har været styrende for tegningens udformning (dvs. barnet kan kontrollere sin tegning ved hjælp af en modeltegning). Studiets problemstillinger formuleres sådan: Hvordan tilrettelægger pædagogen tegneprocesser sådan at børn i tre- til femårsalderen kan bruge forskellige hjælpemidler når de tegner en form de ser – og hvordan bruger børn i tre- til femårsalderen disse hjælpemidler? Tre repræsentative tegneprocesser gennemført i løbet af et temaarbejde kaldet ”Mig selv” analyseres med teoretiske analyseredskaber fra bl.a. sociokulturel teori.

Resultat

Undersøgelsen belyser hvordan direkte visuel perception kan tilrettelægges i tegneprocessen og dermed være styrende i barnets tegneproces og for tegningens udformning. Desuden diskuteres forskellige aspekter ved tegning og selvudvikling. Resultaterne ses som et bidrag til en didaktisk diskussion om varieret tilrettelæggelse af tegneprocesser i børnehaven. Det konkluderes at der er brug for denne type fokus på børns tegneprocesser.

Design

Studiet er et casestudie. Data indsamles ved hjælp af observation, spørgeskemaer og tegninger i et dagtilbud.

Referencer

Frisch, N. S. (2008). Når øyet styrer hånden: Om mestringsprosesser i barnehagen: FORMakademisk 1 (1) S. 85-95.

Opdragsgiver

Ikke oplyst