The rhythmicity of daily travel: young children’s mobility practices along the mobile preschool route.

Forfatter
Balldin, J., Harju, A.
År
2021

Formål

Studiet belyser betydningen af rytmik i børns sociale liv gennem en undersøgelse af børns daglige ture i en mobil børnehave i Sverige. Studiet tager udgangspunkt i børnenes mobilitetspraksisser og den vanskelige relation mellem børns bevægelser i hverdagen og vedvarende repræsentationer af barndommens tid og sted, som ifølge forskernes argumenter styrer børns (oplevelser af) bevægelser.

Resultat

Resultaterne viser, at børnenes ture i den mobile børnehave var mere end blot transport til og fra daglige destinationer. Børnenes regelmæssige ture med den mobile børnehave skabte en fælles oplevelse og etablerede en slags rytme baseret på, hvordan børnene opfattede og håndterede forskellige rytmer både inde i og uden for bussen. Børnenes mobilitetspraksis viste, hvordan regelmæssige ture gennem nærområdet var en aktivitet i sig selv, som opmuntrede og inspirerede børnene til at tilpasse sig rytmen og finde en måde at deltage i den på.

Design

Studiet er en del af og bygger på resultater fra forskningsprojektet Mobility, informal learning and citizenship in mobile preschools, hvis ambition er at kortlægge betydningen af den mobile børnehave. I studiet deltog tre pædagoger og 16 børn i alderen tre til fem år fra en mobil børnehave i Sverige. Forskerne benyttede sig af etnografisk feltarbejde, hvor de fulgte den mobile børnehave på deres daglige busture og observerede børnene. Datamaterialet blev analyseret ved hjælp af Lefebvres rytmeanalyse.

Referencer

Balldin, J., & Harju, A. (2021). “The rhythmicity of daily travel: young children’s mobility practices along the mobile preschool route”. Children's Geographies, 19(5):567-578.

Opdragsgiver

Riksbankens Jubileumsfond, Sverige